Vil du kombinere din faglige uddannelse som mekaniker med tjeneste ved en operativ enhed? Er du motor- eller våbenmekaniker og brænder efter at kombinere din faglige hverdag med et operativt mindset? Er svaret ja, så er dette job ved Den Kongelige Livgarde noget for dig.
Om os
2. mekaniserede infanterikompagni er et af Hærens stående kompagnier. Vi har, med rod i I/LG, en lang og stolt historie, der går tilbage til Den Kongelige Livgardes oprindelse. I nyere tid har kompagniet samlet været indsat i Afghanistan på ISAF 9, Irak på OIR 1 og 10 samt Letland på NFP 2.
Som mekaniseret infanterikompagni er vi udrustet med PMV PIRANHA 5 med stabiliseret våbensystem (STAVS).
Kompagniets værdier er loyalitet, professionalisme og ærlighed. Efterlevelsen af disse værdier tilsikrer, at kompagniet altid har fokus på at skabe en enhed der kan løse de opgaver der stilles i fællesskab, samt at der prioriteres en åben og fri omgangstone.
I 2025 skal kompagniet deltage i spændende øvelser og skydeperioder i rammen af, samt fokusere på kompetenceudvikling og kursusaktivitet for særligt kompagniets nøglepersonel. Dette med henblik på certificering og efterfølgende udsendelse i løbet af 2026 i rammen af I/LG.
Om stillingen
Kompagniets vedligeholdelsessektion er organiseret med en sektionsfører, en gruppefører, en vedligeholdelseshjælper (våben eller motor) og tre faglige konstabelstillinger inden for våben, motor og elektronik. Sektionens virke er forudsætningsskabende for at kompagniet kan løse sine opgaver under uddannelse såvel som indsættelse.
Som vedligeholdelseshjælper og mekaniker indenfor vil dine væsentligste opgaver inkludere, men ikke være begrænset til:
- Diagnosticering, eftersyn og reparationer af enten kompagniets køretøjer (PIRANHA 5, GD og lastvogne) eller våbenmateriel.
- Bistå gruppeføreren og sektionsføreren ved styring af sektionens daglige drift på 1 ECH, i koordination med kompagniet logistiske søjle, bataljonen og 3 ECH.
- Bistå gruppeføreren og sektionsføreren ved føring af sektionen under dennes indsættelse i march eller kamp fra stilling.
- Indgå som instruktør eller hjælpeinstruktør under afholdelse af lektioner i eksempelvis forebyggende vedligeholdelse inden for dit speciale.
Om dig
Du er korporal og har forrettet tilfredsstillende tjeneste.
Såfremt du er konstabel, skal du underskrive en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre og bestå korporaluddannelsens modul 1 og 2.
Du har en uddannelse som mekaniker.
Du har kørekort til kategori B og C.
Du har en høj faglighed i din opgaveløsning. Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere det gode resultat. Du ved, at dit veludførte arbejde betyder at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning.
Du er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og niveauer, så du via konstruktivt samarbejde kan bidrage aktivt til opgaveløsningen i samspil med sektionens og kompagniets øvrige personel.
Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre dig bedre inden for egen funktion, samt søge viden og indsigt om naboens funktion for derved at skabe sig et helhedsbillede. Du støtter om nødvendigt andres indsats med henblik på at opretholde et højt fagligt niveau i enheden.
At du som korporal (eller kommende korporal) er bevidst om dit virke som rollemodel for dine yngre kollegaer i sektionen og kompagniet. At du går forrest og tager den rigtige beslutning.
Det er ønskeligt men ikke et krav:
- At du har erhvervet kørekort kategori CE.
- Er uddannet KØ/VKMD på PMV PIRANHA 5, MAN HX, SCANIA 8x8 samt kærre/generator.
- At du tidligere har forrettet tjeneste som mekaniker i en enhed under HBU, HRU eller i SRS.
- Har erfaring med vedligeholdelsessektionens arbejde i SAP.
Såfremt du ikke er i besiddelse af dele eller alle af de ovenstående, ønskelige kvalifikationer, vil disse indgå som en del af din uddannelses- og udviklingsplan. Denne vil blive lavet sammen med din gruppefører og sektionsfører. Dette er for at tilpasse planen til dine ønsker og kompagniets behov. Afhængig af dine kvalifikationer indenfor eksempelvis SAP, skal du være forberedt på kursus- og uddannelsesaktivitet, særligt inden for de første 12 til 18 måneder af din tjeneste ved kompagniet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Allerød.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Thor Tangaa på mail LG-1B-200A eller telefon +45 25 55 13 66.
Alternativt kan du kontakte nuværende kompagnibefalingsmand seniorsergent Jonas Enemark på mail LG-1B-201A eller telefon +45 24 82 46 82.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Personelkommandoen på mail FPS-MEZ@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 25. maj 2025 og samtaler forventes afholdt efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse den 1. juli 2025, eller efter nærmere aftale med dig og dit nuværende tjenestested.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.