Air Transport Wing
Forsyningsassistent til Air Transport Wing i Aalborg

Vil du være en del af holdet i forsyningstjenesten ved Air Transport Wing Aalborg?

Om os

Air Transport Wing er hjemsted for forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse i internationale operationer og til løsning af mangeartede, nationale, opgaver såsom forsyningsflyvning til det nordatlantiske område, flystøtte til specialstyrker, farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du vil blive en del af et stærkt hold med gode og engagerede kolleger.

Om stillingen

Som forsyningsassistent ved Air Transport Wing, Aalborg indgår du i den daglige drift af forsyningskæden i relation til vedligeholdelse af ATW luftfartøjer. Flyene er den vigtigste ressource for ATW, og du skal forvente, at der bliver stillet krav til kvalitet og leveringstider. Der er behov for at du kan holde mange bolde i luften på samme tid, både på kort og langt sigt. Du bliver en vigtig del af alle relevante forsyningsopgaver, i relation til både vedligeholdelse og anskaffelse af nødvendigt materiel og udstyr, og skal kontinuerligt styrke og udvikle dialogen med vores kunder, hvorfor vi ser det som en styrke, at du har drive.

Opgaverne er mange og bliver løst med en fleksibel tilgang til tjenesten, der spænder fra direkte indkøb af reservedele ved civile leverandører henover materielregnskaber og udlevering fra lager til varemodtagelse og oplægning på lokation.

Med udgangspunkt i de operative opgaver, stilles der store krav til fleksibilitet og selvstændighed for kontinuerligt at yde den bedst mulige forsyningsstøtte til ATW.

Vi indgår i Flyvevåbnets beredskab, og stillingen stiller krav om, at du kan indgå i øvelser i ind- og udland, udsendelser og diverse militære og civile kurser.

Om dig

Du er som udgangspunkt erfaren konstabel, og du skal helst have forrettet tilfredsstillende tjeneste i en forsyningsfunktion. Du har let til smil, og har forståelsen af at, forsyningstjenesten er en servicefunktion, derudover kan du arbejde selvstændigt inden for definerede rammer og også fungere i et team.

Du har en faglig uddannelse som logistikassistent eller tilsvarende, og kan dokumentere dette med et uddannelsesbevis. Alternativt skal du have et stærkt kendskab til SAP og erfaring med forsyningsarbejde i forsvaret. Du skal på sigt være indstillet på at gennemføre uddannelsen som logistikassistent.

Er du civilt uddannet lager- og logistikoperatør, og har du gennemført en værnepligt, så kan du også være en kandidat til vores stilling. Alternativt kan du være elev på AMU lager- og logistikoperatøruddannelsen, ligeledes med en gennemført værnepligt. Der er flere muligheder. Yderligere information kan fås gennem opslagets kontaktperson.  

Du skal have gode engelsk kundskaber i både skrift og tale, samt have IT-kundskaber svarende til PC-kørekort.

Det er ønskeligt, at du har erfaring inden for DEMARS PM.

Du sætter faglighed højt og forstår at bruge dine kvalifikationer og erfaringer til at sikre et højt niveau i opgaveløsningen.

Du ønsker at være en del af en enhed, hvor dagene ikke nødvendigvis ikke ligner hinanden, og hvor du har mulighed for at udvikle dig selv og andre.

Det forventes, at du har de relevante SAP-kurser for at bestride stillingen, ellers kan du forvente en opkvalificering med relevant efteruddannelse til et tilstrækkeligt niveau.

Du skal brænde for livet som både soldat og specialist. Du er opsøgende og fleksibel i dit daglige virke, og du skal have gode sociale egenskaber.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og helbredsmæssige krav til stillingen. Du må derfor være forberedt på at gennemgå en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test. Kravene er begrundet i, at stillingen i særlig grad er relevant for udsendelse til internationale missioner.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af ATW forsyningstjeneste chefsergent Morten Isaksen på telefon 72 84 76 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist 26. maj 2025, samtaler afholdes umiddelbart her efter. Stillingen er til besættelse snarest.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Transport Wing

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.

”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.  

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.

Fakta

Application due
26-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
Mette Birgitte Mygind Larsen 
PL
 
 
 
Share/Print