Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Leder Base til Fennec Maintenance Flight i Karup ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Vil du være en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og bidrage til operativ drift, vedligeholdelse af helikoptere samt udvikle dig som mellemleder? Så har du nu muligheden for at blive en del af AS550 Maintenance Flight hos Vedligeholdelsesområde Karup.

 

Om os

AS550 Maintenance Flight hører under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Vedligeholdelsesområde Karup.

Vi er et dedikeret hold, der arbejder med vedligehold af Fennec helikopteren, operativ drift og understøttelse af Eskadrille 724 i deres operative opgaveløsning.

Vores afdeling har en stærk kultur præget af sammenhold, faglig stolthed og hjælpsomhed. Vi sætter en ære i at levere kvalitet og bidrage til en samfundsvigtig opgave.

 

Om stillingen

Som leder BASE i AS550 Maintenance Flight vil du have ansvar for personaleledelse, teknisk ledelse og samarbejde internt såvel som eksternt. Du får ansvaret for 12 medarbejdere inklusiv en NK BASE samt en teknisk befalingsmand, som begge er sergentstillinger.

Den primære opgave på BASE er udførsel af planlagt vedligehold på Fennec flåden, som består af 11 stel. Stillingen kræver derfor at du har et godt kendskab til og er fortrolig med SAP ift. værkstedsvedligeholdelse, herunder opgave flow og planlægning på værkstedet. Det bliver din opgave at styre værkstedets opgaver og balancere dette løbende med ressourcer tilgængelig.

En stor del af stillingen består af personaleledelse både ift. at sikre udvikling af den enkelte MA men også bidrage til samt sikre at vi har de rette kompetencer på værkstedet både nu og i fremtiden.

Derudover bliver du en del af Fennec Flight ledelsen, som ud over din NK og teknisk befalingsmand består af tilsvarende på LINE samt en Flight senior (senior sergent), som er din nærmeste leder.

Stillingen giver dig mulighed for at udvikle dig inden for personaleledelse, planlægning og styring. Du vil også indgå i samarbejde med både CAMO og ESK 724 og derigennem opnå indblik i den operative drift.

 

Om dig

Du er oversergent og har baggrund som flymekaniker med relevant uddannelse. Det er en fordel hvis du har kendskab til helikoptere, men det er ikke et krav.

Det er et krav, at du har kendskab til og er fortrolig med SAP, værkstedsvedligeholdelse.

For at opnå succesfuld i stillingen er det vigtigt, at du på en ansvarsfuld og faglig måde kan bidrage til at levere helikoptere efter gældende forskrifter.

Derudover forventer vi, at du kan bidrage til god ledelse og skabe motivation og gode vilkår for dine underordnede i enheden.

Du har et udpræget helhedssyn samtidig med, at du har sans for detaljen i komplekse opgaver inden for et højt specialiseret fagområder.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Fennec Flight Commander Louise Koldsø Pedersen på telefon 24 98 70 26. 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarets Personelkommando på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK. 

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 29. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.

Tiltrædelsesdato efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Fakta

Application due
29-05-2025

Start date


Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print