Trænregimentet
Militær lærling søges til lastvognsmontør-uddannelse ved 2. Logistikbataljon/Trænregimentet

Har du gennemført HRU eller GSU og har du lyst til at blive faglært i Hæren? Og har du ovenikøbet en passion for mekanik og ikke bange for at få sorte fingre?

Så er det dig, vi leder efter til at blive en del af vores team som lastvognsmontør. Som en del af Forsvaret vil du få mulighed for at arbejde med et bredt udvalg af køretøjer alt fra personbiler til pansrede mandskabsvogne.

 

Der kræves minimum 1 års samlet anciennitet i Forsvaret og gennemført HRU, når du påbegynder uddannelsen.

 

Om os:

Hærens vedligeholdelsessektioner (VEDLSEK) indgår som en integreret del af alle underafdelinger i Hæren og varierer i størrelsen afhængig af opgavernes omfang og materiellets kompleksitet. De mindste VEDLSEK består af to mekanikere, mens de største kan tælle op til 10 medarbejdere. Fælles for dem alle er, at mekanikerne er dedikerede specialister, som gennem effektiv fejlfinding, diagnosticering og udførelse af mindre reparationer spiller en vigtig rolle i enhedernes opgaveløsning.

På værkstedet hvor du skal arbejde, er vi 1 sektionsfører og 6 faglige. Vi har en uformel omgangstone og en struktureret hverdag. Vi håndtere meget forskelligt materiel og har en stor kundekreds. Vi har et meget godt sammenarbejde med de andre vedligeholdelsessektioner på Kasernen.

 

Om uddannelsesforløbet:

I løbet af din uddannelse som lastvognsmontør i Hæren vil du få en alsidig oplevelse, der spænder fra at udføre rutinemæssige eftersyn til at deltage i mindre reparationer på Hærens køretøjer.

Uddannelsesforløbet kombinerer teori og praksis.  Du veksler mellem erhvervsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som lastvognsmontør. Her vil du udvikle praktiske færdigheder og opnå den nødvendige faglige viden. Uddannelsen varer 2 år inklusive grundforløb. Efter 2 års tjeneste som lastvognsmontør, har du mulighed for at færdiggøre uddannelsen til lastvognmekaniker ved det lokale Garnisonsværksted. Denne periode kan i nogle tilfælde forkortes efter dit eget ønske og i et tæt samarbejde med din enhed og garnisonsværkstedets kapacitet.   

Uddannelsen starter for de flestes vedkommende med 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole.

Hvis du er fyldt 25 år ved uddannelsens start, vil der blive lavet en realkompetencevurdering (RKV) i samarbejde med den valgte erhvervsskole. Denne vurdering giver overblik over dine nuværende kvalifikationer og afgør, om du kan opnå merit for dele af uddannelsen.

 

Om dig:
Som vores fremtidige elev forventer vi, at du har bestået folkeskolens afgangsprøve. Derudover er det vigtigt, at du har oparbejdet mindst 1 års samlet anciennitet herunder gennemført HRU eller GSU, når du påbegynder uddannelsen i august 2025.

Vi lægger stor vægt på ansvarlighed og kvalitet - to vigtige værdier i Forsvaret. Det betyder, at vi forventer, at du er engageret og initiativrig, klar til at tage ansvar og aktivt bidrage til de opgaver, du bliver stillet over for. Din uddannelse kræver energi og engagement, og lysten til at samarbejde med andre er essentiel.

Selvstændighed er også en vigtig egenskab, ligesom din interesse for at arbejde i et operativt vedligeholdelsesmiljø.

 

Derudover er det også vigtigt, at du:

• Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik

• Er praktisk anlagt og nyder at bruge dine hænder

• Arbejder omhyggeligt og præcist

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Du vil som nyansat eller ansat i under 12 måneder, blive aflønnet jf. gældende lokalaftale imellem FPS og HKKF om militære lærlinge.

Er du allerede ansat og har været ansat i mere end 12 måneder, vil du blive på din nuværende basisløn- og ansættelsesvilkår.  

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsfører TRR-2B-S42A@FIIN.DK Andersen, Thomas eller Logistikbefalingsmand TRR-2B-S41A@FIIN.DK Jensen, Birger Nørgaard.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om Trænregimentet

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Fakta

Application due
25-05-2025

Start date
01-08-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger
Elevpladser

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print