Gardehusarregimentet
Militære lærlinge til lager og logistik-uddannelsen ved Opklaringsbataljonen Gardehusarregiment, Bornholm

Har du gennemført HRU og har du lyst til at blive faglært i Hæren?

Og har du ovenikøbet en passion for service, orden og computer og ikke bange for at få at tage fat? Så er det dig, vi leder efter til at blive en del af vores team som forsyningshjælper.

Som en del af Forsvaret vil du få mulighed for at arbejde med et bredt udvalg af materiel som anvendes i dagligdagen.

Der kræves minimum 1 års samlet anciennitet i Forsvaret og gennemført HRU, når du påbegynder uddannelsen. Du kan gennemføre HRU som forsyningshjælper.

 

Om os

Opklaringsbataljonen indgår som en del af hærens styrke produktion med HBU og HRU samt stiller opklarings enheder til 1 Brigade. Opklaringsbataljonen har en logistiksektion (S4), som forvalter bataljonens materiel jf. Hærkommandoens direktiver. Hver Eskadron har sin egen forsyningssektion, som forvalter Eskadronernes tildelte materiel, jf. bataljonens logistik direktiver. En forsyningssektion består af 6 medarbejdere. Fælles for dem er, at de er dedikerede specialister inden for logistik i enhedernes opgaveløsning.

Opklaringsbataljonen holder til på Almegårds Kaserne på Bornholm, hvor der dagligt arbejder 450 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for det Bornholmske hjemmeværn, Søværnets minørtjeneste, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

 

Om uddannelsesforløbet

I løbet af din uddannelse som lager og logistik-operatør i Hæren vil du få en alsidig oplevelse, der spænder fra at udføre rutinemæssige opgaver samt deltage i øvelser. Uddannelsesforløbet kombinerer teori og praksis. Du veksler mellem erhvervsskole (TEC Hvidovre) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som lager og logistik-operatør. Her vil du udvikle praktiske færdigheder og opnå den nødvendige faglige viden. Uddannelsen tager i alt 3 år (inkl. grundforløb 2 og hovedforløb)

 

Om dig

Som vores fremtidige elev forventer vi, at du har bestået folkeskolens afgangsprøve. Derudover er det vigtigt, at du har oparbejdet mindst 1 års samlet anciennitet herunder gennemført HRU eller GSU, når du påbegynder uddannelsen. Vi lægger stor vægt på ansvarlighed og kvalitet - to vigtige værdier i Forsvaret. Det betyder, at vi forventer, at du er engageret og initiativrig, klar til at tage ansvar og aktivt bidrage til de opgaver, du bliver stillet over for. Din uddannelse kræver energi og engagement, og lysten til at samarbejde med andre er essentiel. Selvstændighed er også en vigtig egenskab, ligesom din interesse for at arbejde i et operativt miljø. Derudover er det også vigtigt, at du: • har lyst til at arbejde med it • er praktisk anlagt og nyder at bruge dine hænder • arbejder omhyggeligt og præcist.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Du vil som nyansat eller ansat i under 12 måneder, blive aflønnet jf. gældende lokalaftale imellem FPS og HKKF eller CS om militære lærlinge.

Er du allerede ansat og har været ansat i mere end 12 måneder, vil du blive på din nuværende basisløn- og ansættelsesvilkår.  

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Dit faste tjenestested vil være i Rønne på Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef logistiksektionen CSG Kim B. Nielsen 72823842 eller mail GHR-3B-S40A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Personelkommandoen på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om Gardehusarregimentet

Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

 

 

Fakta

Application due
25-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger
Elevpladser

Workplace
Bornholm

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print