Forsvarsakademiet
Officer til Sektionen for Grunduddannelser ved Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet

Vil du være med til at forme og udvikle ledelsessporet på den nye professions-bacheloruddannelse for officerer? Har du lyst til at være med til at udvikle Forsvarets unge officerer, så de får en stærkfremadrettet lederuddannelse? Har du stærke samarbejdsevner, og kan du formidle teori og gøre det relevant i relation til praksis? Så er denne stilling som underviser måske noget for dig.

Om os
Institut for Ledelse og Organisation (ILO) har ansvaret for kernekompetencen ”militær ledelse”, som er omdrejningspunkt for den undervisning, vi leverer på officersskolerne. ILO udøver sit virke gennem en faglighed, der bygger på gode individuelle kompetencer, aktuel forskning, samt en løbende udvikling af pædagogik og didaktik.

Vi ser værdi i at skabe en professions- og praksisnær kontekst til de ledelsesteorier, vi formidler, og særligt i forhold til undervisning på den nye professionsbachelor, hvor vi har brug for flere kræfter.

Herudover bidrager medarbejderne fra sektionen til den øvrige del af instituttets opgaveportefølje. Sektionens medarbejdere tager derfor også del i opgaver som udviklingsprojekter, organisationsudvikling samt afholdelse af diverse kurser og faglige indlæg i og uden for Forsvaret.

ILO videnudvikling sker gennem en nær kontakt med Forsvarets myndigheder i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet og de øvrige myndigheder under forsvarsministeriets ressortområde, for at sikre en tæt kobling mellem uddannelserne og professionerne.

I sektionen er vi særligt optaget af at udvikle officersuddannelserne, således at god ledelse, ordentlighed og stærke relationelle kompetencer er i højsædet. Dette skal ske gennem en tydelig inddragelse af praksis, koblet med relevante ledelsesteorier – alt sammen sat i en militær ledelsesmæssig og føringsmæssig kontekst.

Du indgår i sektionens samarbejde i en stærk kombination af både yngre og mere erfarne undervisere, med både militær og civil baggrund. Vi har i sektionen fokus på diversitet, og håber du kan være med til at styrke os på dette område.

Vi lægger stor vægt på faglighed og udvikling. Vi har et uformelt, men professionelt miljø, hvor det at kunne gøre det bedre dominerer vores samtaler og processer. Vi er kritiske, men anerkendende over for hinanden, og vi søger at løse opgaverne sammen. Vi er videbegærlige, og vi sætter en ære i at kunne bidrage til at uddanne dygtige officerer.

ILO består af 50 medarbejdere. Instituttet har primært til huse på Svanemøllens Kaserne, men du vil have din arbejdsplads på Svanemøllen Kaserne eller på Hærens Officersskole (Frederiksberg slot) afhængigt af hvordan udrulningen af professionsbacheloruddannelse forløber.

Om stillingen
Du vil i stillingen være medansvarlig for udvikling, gennemførelse og evaluering af ledelsesmodulet på den nye Studiekompetenceudviklende uddannelse, der giver studerende med en gymnasial baggrund mulighed for at søge ind på officersuddannelsen. Som medansvarlig vil du bl.a. aktivt koordinerer indsatsen med dine kolleger i sektion og instituttet samt andre relevante medarbejdere fra Forsvarsakademiets øvrige institutter. Herudover bidrager du til instituttets øvrige opgaveportefølje, herunder undervisning på de øvrige officersskoler, vejledning af afgangsprojekter, organisationsudvikling og kursusafholdelse.

Du bliver, efter aftale, en del af et kompetenceudviklingsforløb, med det formål at sikre at du har de nødvendige kompetencer i jobbet.

Du vil i stillingen have en høj grad af frihed i den praktiske planlægning og gennemførelse af din undervisning. Du vil på baggrund af læringsmål, modulbeskrivelse og studieordningen skulle planlægge og gennemføre undervisningen inden for dine faglige ansvarsområder, det kan bl.a. være motivation, militær ledelse og militær adaption.

Undervisningen vil blive afviklet på militære garnisoner på Sjælland, og det må forventes at undervisningsstedet skifter fra modulafvikling til modulafvikling.

Om dig
Du er taktisk officer fra Søværnet på M312 eller M321 niveau. Udnævnelse kan finde sted i stillingen. Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Som person er du analytisk, har sans for at facilitere et godt og trygt læringsmiljø og brænder for at bidrage til at gøre de kommende officerer kritiske refleksive og ledelsesmæssigt kompetente.

Du er god til at samarbejde men kan også arbejde alene i perioder. Du forholder dig kritisk, konstruktivt og reflekterende til dine omgivelser og dine opgaver, og du er god til at skabe positive relationer til gavn for opgaveløsningen. Samtidig håndterer du selv at modtage feedback og arbejde videre med denne. Du har et stort ønske om til stadighed selv at lære og følge med i den ledelsesmæssige udvikling, og vil således kunne bidrage til den fortsatte faglige udvikling af dig selv, dine kolleger og uddannelserne.

Du er en helhedstænkende, nærværende og tillidsvækkende person, der formår at skabe udfordrende og inspirerende læringsforløb for de studerende.

Endvidere er du en stærk formidler, som evner at gøre teori og praksis forståeligt på en måde, så både den unge kadet kan forstå dig og den erfarne officer udfordres og udvikles.

Du har lyst og mod på at videreudvikle dig inden for det militære ledelsesområde, samt sætte dig ind i vilkårene for officersprofessionen. Det kræver, at du har dokumenteret relevant erhvervs- og undervisningserfaring, som du kan tage afsæt i. Erfaring, der gerne ses at være hentet inden for uddannelsesaktiviteter på sammenligneligt niveau, med fokus på ledelse.

Det er vigtigt, at du har forståelse for værnenes kulturmæssige forskellighed, bl.a. i forhold til tilgangen til de studerende, læring og fagligheder, da du vil skulle undervise studerende fra alle værn. 

Endelig besidder du en solid skriftlighed, der sætter dig i stand til at udarbejde modulplaner, skrivelser og gerne artikler. Du behersker engelsk på skrift, således at du kan læse videnskabeligt materiale på engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3 eller 4, som omfatter M312 / M321. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos orlogskaptajn Lars Møller på mail: lamo@fak.dk eller tlf. 4044 8194.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.

Ansøgningsfrist er 1. juni 2025. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025 eller snarest herefter. Evt. samtaler vil blive afholdt løbende.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. 
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Fakta

Application due
01-06-2025

Start date
01-08-2025

Work hours
37

Position category


Position type
Undervisning på Professionshøjskoler
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace


Contact
Finn Stenbæk Hegner 
Major
Søren Bo Susipolku-Jensen 
 
 
Share/Print