Føringsstøtteregimentet
Kompagnichef/Command Support Company/Fredericia

Vil du have en spændende stilling og trives du med at lede og vise vejen frem? Vil du arbejde med udvikling af soldater, og kan du lide at sætte rammer, styre og skabe grundlaget for et operativt og professionelt miljø i en multinational ramme.

Så søg jobbet som kompagnichef (KC) i Command Support Company (CSCOY) og få et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder. CSCOY er en del af Command Support Battalion (CSBn), og støtter Multinational Division North (MND N) operative opgaveløsning i såvel Danmark som i Letland.

Om os
Command Support Battalion (CSBn) er en operativ indsat NATO enhed, hvor din handlekraft, din vilje og dine evner vil være afgørende i forhold til, at tilsikre bataljonens fortsatte levering af støtte til Multinational Division North (MND N) – og ikke mindst udviklingen af både bataljon og division.

Command Support Coy er en alsidig og operativ underafdeling, der leverer stabsstøtte samt kommunikations- og informationssystemløsninger til MNDN hovedkvarter. CSCOY består af en Command Support deling, et Forward Command Post deling, samt en kommandodeling.

Kompagniet er placeret i hhv. Fredericia, Slagelse og Adazi, hvor de understøtter de to divisionshovedkvarterer, henholdsvis i Danmark og Letland, med opbygning/drift af støtte til Multinational Division North operative- og træningsaktiviteter.

Hovedkvarteret for MND N er et nyere divisionshovedkvarter, der er oprettet som en del af NATOs øgede tilstedeværelse i de baltiske lande. Hovedkvarteret har, ud over sin operative opgave som en del af NATOs territorialforsvar, til opgave at uddanne og træne brigader fra flere nationer.

CSCOY er en enhed i udvikling, så der vil være rig mulighed for, at du kan specialisere dig inden for de serviceområder, som er efterspurgt af MNDN. Du vil få brede rammer til at gøre dine egne erfaringer, og samtidigt blive støttet i din faglige udvikling.

Om stillingen
For dig vil arbejdsdagen blive fyldt med udfordrende opgaver, som bringer dig nye kompetencer og erfaringer, som kan give dig muligheder og et solidt rygstød i forhold til din videre karriere i Forsvaret. Du skal have evne, vilje og mod til at være underafdelingschef for en enhed med meget stor berøringsflade, og med ansvar for MNDN føringsinstallationer.

Du bliver chef for en række dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere. Størstedelen af medarbejdere har adskillige års erfaringer med levering af CIS-løsninger i såvel ind- og udland.

Du er ansvarlig for underafdelingens samlede materiel-, økonomi- og personelforvaltning jf. foresatte myndigheders direktiver og bestemmelser, herunder fordeling af ressourcer til underlagte enheder samt opfølgning og kontrol.

Du er som underafdelingschef desuden ansvarlig for arbejdsmiljøvirksomheden i henhold til Arbejdsmiljøloven samt ansvarlig for sikkerheden i henhold til gældende bestemmelser.

Om dig
Du forventes som underafdelingschef at sætte retningen med en tydelig og synlig styring og koordinere indsatsen for CSCOY mange og forskelligartede opgaver, således at de ønskede resultater nås i rette tid. Du skal som chef holde opgaveløsningen på sporet, og om nødvendigt foretage justeringer løbende.

Det vil være dit ansvar at prioritere mål og midler løbende, så ressourcer bruges hensigtsmæssigt. Således skal du som underafdelingschef foretage tidlige og klare prioriteringer i disponeringen af ressourcer, samt tilsikre at samtlige medarbejdere anvender tid, økonomi og andre ressourcer med omtanke.

Dine kompetencer til at udvikle andre, samt at støtte andres udvikling er essentielle. Du skal kunne skabe en positiv dialog om udvikling, og du skal ved konstruktive tilbagemeldinger på andres præstationer bidrage til deres kompetenceudvikling.

Du har gennemført Føringskursus, videreuddannelsestrin I for militære ledere i Hæren, gerne suppleret med erfaring som operativ eller teknisk sagsbehandler ved ANSV 4 eller højere.

Det forventes at du har såvel interesse i at engagere dig i underafdelingens såvel operative- som tekniske opgaveløsning. Erfaring fra international tjeneste er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bataljonschef, oberstløjtnant Mads Steffensen, på mail MNDN-CB-CH@MIL.DK

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt på telefon 3266 5966.

Ansøgningsfristen er den 9. juni 2025.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler med ansættelse snarest muligt. Er du udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket.

Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Multinational Division North (MND North)
Multinational Division North er et operativt divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Adazi, Letland og i Slagelse, Danmark.

MND North gennemfører i fredstid operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt fører landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra Forward Land Forces (FLF). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet.

Herudover bidrager MND N til udvikling af den danske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.

 

Fakta

Application due
09-06-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Mads Toudahl Steffensen 
 
 
 
Share/Print