Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser? Så er det måske lige netop dig, som vi mangler i vores sektion.
Air Transport Wing tilbyder en udfordrende stilling som efterretningsbefalingsmand med grad af sergent i A2 (Efterretningssektionen) ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.
Er du klar til at påtage dig en nøglerolle i opbygningen og udviklingen af en ny, større og stærkere Air Transport Wing med afsæt i forsvarsforliget? Så har vi jobbet til dig.
Om os
Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere.
Vores opgaver er udfordrende og komplekse, hvorfor det er vigtigt, vi alle er dygtige og fagligt stærke. Vi stiller derfor krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads. Og omvendt.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.
Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark.
Om stillingen
Den globale sikkerhedssituation er ofte præget af kompleksitet og forandring, hvilket stiller høje krav til den faglige tilgang og en analytisk drevet efterretningssektion.
Efterretningssektionen ved ATW varetager planlægning af den krævede informationsindhentning, analyse og distribution af efterretninger og har brug for en bred vifte af kompetencer, der kan bringes i anvendelse i både generelle og specifikke situationer.
Vi søger derfor profiler, gerne med ekspertise inden for det efterretnings- eller sikkerhedsmæssige segment, således du kan indgå i håndteringen og prioriteringen af de data vi indhenter, bearbejder og analyserer, for at kunne udarbejde de efterretninger ATW skal bruge i sin opgaveløsning. Praktisk baggrund fra indhentning uanset niveau eller medie kan derfor være ligeså værdigfuld som de analytiske færdigheder. Derfor er vi også åbne for ansøgere med anden relevant erfaring inden for Forsvaret end kun efterretningsområdet.
Efterretningssektionen støtter hele ATW, både under de hjemmelige rammer, som såvel under operative indsættelser, hvor tjeneste i internationale og dynamiske miljøer kan forventes.
Høj service, faglig stolthed og et stærkt sammenhold er nøglebegreber, der kendetegner vores sektion. Vi tror på, at vi som et samlet team skaber de bedste resultater gennem arbejdsglæde, og det kendetegner vores løsning af de mange forskelligartede opgaver. Vi lægger desuden stor vægt på fleksibilitet og engagement.
Som team gør vi en forskel – vi vil noget sammen.
Du vil naturligvis som en del af oplæringen i sektionen blive uddannet og trænet til at kunne betjene de specialer som kræves. Herudover bliver du som befalingsmand også blive inddraget i, at udvikle og træne sektionens øvrige medarbejdere.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Om dig
Vi forventer, at du har et grundlæggende kendskab til Forsvaret og at du har særlig interesse for det efterretningsmæssige tjenestefelt. Du skal derfor kunne begå dig på såvel det taktiske, operative og strategiske niveau over for en lang række medarbejdere.
Du er analytisk stærk, meget samarbejdsorienteret og kan kommunikere klart og præcist. Endvidere behersker du engelsk i skrift og tale, og har en vis flair for IT-systemer.
Derudover vil det være en fordel, hvis du:
- Besidder eller har interesse i sproglige og/eller kulturelle kompetencer inden for relevante områder (fx russisk, arabisk m.fl.).
- Har specialiserede færdigheder, der kan bringes i anvendelse og styrke en dynamisk og moderne efterretningskapacitet.
- Ønsker at bidrage til udviklingen af en fremsynet og relevant efterretningssektion i en verden præget af hastige forandringer.
Du vil være med til at gøre en forskel i en konstant dynamisk verden, hvor det er vigtigt at være relevant og fremsynet. Personlige kvalifikationer vil derfor blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelsen.
Har du modet og viljen, kan stillingen ved ATW Efterretningssektion give dig unikke kompetencer og erfaring, der vil styrke din professionelle udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til Cosmic Top Secret og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Evt. uddybende spørgsmål om stillingen, uddannelse og operationsmønster kan stilles til major Thomas Bundgaard på telefon 72 84 62 01 eller mail: ATW-A2-001@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2025 men send gerne din ansøgning inden – vi er klar til at se nærmere på den med det samme.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om ATW
Vi er hjemsted for forsvarets transport- og inspektionsfly. Vi træner og udsender fly bidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Vores motto er ”Stærk og pålidelig – over alt”.