Logo for Hjemmeværnet
Major/orlogskaptajn til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling, Internationale Element

Brænder du for at gøre en forskel og har du et godt kendskab til Forsvarets internationale opgaveløsning? Trives du med at arbejde på styrelsesniveau, hvor politiske hensyn møder den operative faglighed og de frivilliges iver for at tjene? Så er stillingen som sagsbehandler Ukraine og Internationale Operationer ved Hjemmeværnskommandoen måske noget for dig.

Om os
Operationsafdelingen indgår i Operationsdivisionen i Hjemmeværnskommandoen, og rummer et nationalt, et internationalt og et militært sikkerhedselement. Foruden chefen er der i alt 12 medarbejdere i afdelingen.

Operationsafdelingen skaber og udvikler grundlaget for, at Hjemmeværnet, som en frivillig, militær beredskabsorganisation, kan støtte Forsvaret, politiet og andre beredskabsmyndigheder. Hjemmeværnskommandoen afgiver Hjemmeværnets operative enheder til Forsvaret, der forestår den nationale operative indsættelse.

Internationalt Operationselement består af fem medarbejdere, pt. fire sagsbehandlere (MJ) og en stabshjælper (KP). Fagligheden er høj og stemningen varm, humoristisk og kollegial.

Frihed under ansvar er et nøgleord hos os. Vi kender ikke altid dagen, hvorfor merarbejde og ad hoc opgaver kan forekomme.

Der forventes tilstedeværelse i staben, da den personlige kontakt til kollegaerne og primære samarbejdspartnere prioriteres højt. Alle medarbejdere har imidlertid udleveret FAP-PC, så hjemmearbejdsdage er naturligvis også en mulighed.

Om stillingen
Det internationale element varetager Hjemmeværnets internationale opgaveløsning og beredskab i et bredt perspektiv, og du indgår i høj grad i dette. Opgaverne spænder vidt og omfatter samarbejde med mange forskellige hjemlige og internationale partnere.

Du vil bl.a. være ansvarlig for Hjemmeværnets bidrag til Forsvarets stabiliseringsindsatser i og til støtte for Ukraine samt sekundært i Moldova – begge i regi af Freds- og Stabiliseringsfonden. P.t. gør situationen i Ukraine, at indsatser foregår andetsteds, bl.a. UK. Indsatserne sker i tæt koordination og samarbejde med kollegaer fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet samt med Hjemmeværnets myndigheder.

Du vil tillige være den primære sagsbehandler på Hjemmeværnskommandoens afgivelser til enkeltmandsudsendelser i regi af Task Force Enkeltmand.

Du vil desuden være Operationsdivisionens Gender Focal Point og som sådan indtænke gender-perspektiver i særligt operative opgaveløsninger. Om nødvendigt meddeles du relevant kursus snarest efter tiltrædelse.

Ud over den internationale fokus vil du lejlighedsvis skulle bistå den nationale del af Operationsafdelingen med opgaveløsninger. Dette kan tillige omfatte behovsrelateret forbindelsesofficersvirke ved FKO Joint Headquarters og bidrag til planlægning ved denne.

Dine opgaver vil være mangeartede og vil spænde fra idé-fasen, over planlægningsfasen til selve udførelsesdelen. Det forventes, at du på baggrund af prioriteterne fra Hjemmeværnets ledelse, selvstændigt kan udarbejde og koordinere oplæg til relevante internationale operationer for Hjemmeværnet, og i forbindelse hermed selvstændigt koordinere med partnere i udlandet. Som en del af jobbet vil du lejlighedsvist skulle gennemføre udlandsrejser.

Du vil på sigt skulle indgå i Hjemmeværnskommandoens vagthavendeordning (tilkaldevagt), men naturligvis ikke før du vurderes at være klar til dette. Deltagelse i vagthavendeordningen bidrager til, at man får et godt indtryk af de mange forskellige opgaver der løses 24/7/365 af de frivillige i Hjemmeværnet, og dermed ”kernen” af Hjemmeværnets opgaveløsning.

Lyder ovenstående spændende og som noget du kan se dig selv i? Så er stillingen som sagsbehandler i det internationale operationselement, i Operationsafdelingen ledig til besættelse hurtigst muligt.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse.

Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant uden at have gennemført det førnævnte, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har en alsidig tjenestebaggrund fra Forsvaret eller Hjemmeværnet, og har lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og bidrage til at udvikle Hjemmeværnet som en frivillig, militær beredskabsorganisation, der støtter Forsvaret og det civile samfund. Kendskab til Hjemmeværnet er en fordel men ikke et krav.

Det forventes, at du er en rutineret IT bruger (Word, Excel, Power Point og SharePoint) og kan anvende diverse stabsstøtteværktøjer (herunder WorkZone, DeMars og meget gerne hjv.dk). En supplerende uddannelse i stabsstøtteværkstøjerne vil naturligvis kunne gives.

Du er rutineret i at udforme sagsoplæg, og du er klar til at stå ved din analyse og din anbefaling. Du trives ved stor indflydelse på produkter og på de oplæg til beslutninger, der træffes af ledelsen.

Du er selvstændig, helhedsorienteret og struktureret og du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Opgaverne i afdelingen er mangeartede og dukker indimellem op med kort varsel.

Du er positiv, initiativrig og løsningsorienteret og ikke bange for at lære noget nyt, ligesom du forstår værdien af at dyrke relationer med nationale og internationale samarbejdspartnere. Du er velformuleret på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Ansættelsesvilkår
Det faste tjenestested bliver enten i Vordingborg eller på Kastellet i København efter aftale i forbindelse med ansættelsen, ligesom det naturligvis er muligt at tage en fjernarbejdsdag.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personelkommando og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen på tlf.: +45 3031 0769, på FIIN: HJK-CHOPS eller mail: HJK-CHOPS@MIL.DK eller lederen af internationalt operationselement, major Peter Damgaard Olsen på tlf. 7282 0116, på FIIN: HJK-OPS-IO01 eller mail: HJK-OPS-IO01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.

Ansøgningsfristen er 9. juni 2025, og vi forventer at gennemføre samtaler løbende.

Tiltrædelse snarest muligt – om muligt gerne 1. august 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

Hjemmeværnskommandoen holder til på Vordingborg Kaserne og består af ca. 150 medarbejdere, med en nogenlunde ligelig fordeling af militært og civilt ansatte.

Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. Hjemmeværnskommandoen står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne, idet enkelte dele er placeret i Generalstok på Kastellet i København.

Fakta

Application due
09-06-2025

Start date
01-08-2025

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
København by, Københavns omegn, Vest- og Sydsjælland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print