Søværnskommandoen
Forsynerassistent til Søværnskommandoens Forsyningsgruppe

Om os

Forsyningsgruppen er en del af Søværnskommandoens materiel-, logistik- og etablissement sektion (N4), der arbejder med materiel og logistik til underlagte myndigheder. Sektionen består af 14 professionelle og engagerede kollegaer hvor implementering, kontrol, logistik, drift af materiel er i fokus. Kort og godt skal N4 understøtte Søværnets styrkeproduktion, beredskab og indsættelser. Sektionens opgaveportefølje er bred, og har berøringsflader til store dele af Forsvarsministeriets område.
I N4 er trivsel højt prioriteret. Omgangstonen er uformel og sparringen samt det kollegiale sammenhold er grundlaget for vores indbyrdes arbejdsrelationer. Vi lægger vægt på kommunikation og integritet samt et fællesskab med fokus på dine kompetencer og prioriteringer

Om stillingen

Som forsynerassistent i Søværnskommandoens Forsyningsgruppe vil du spille en central rolle i at sikre, den daglige forsyning og drift af Søværnet.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Assistere med controlling af Søværnets materiel bestillinger

  • Assistere med normeringssager og vedligeholdelse af styklister

  • Varetage saneringssager og SUB controlling

  • Varetage vedligeholdelsen af sektionens teamsite på FIIN

Stillingen giver et stort netværk og berøringsflade i en videre karriere i Forsvaret og en bred forståelse for hele Søværnet.

Der vil være en grundig oplæring i stillingen og dette gøres med udgangspunkt i din erfaring.

Stillingen kan indebære rejseaktivitet, primært indenrigs i forbindelse med kurser og møder.

Stillingen bestrides med fasttjenestested fra Karup. Efter aftale kan tjenesten delvist udføres fra hjemmearbejdsplads.


Om dig

Vi søger en marinekonstabel, der har mod på nye udfordringer.
Du er ansvarsbevidst, trives med faste procedurer og har sans for kvaliltet i det daglige arbejde
.
Du kan varetage opgaver hvor fokus og struktur er essentielle.
Du formulerer dig præcist og forståeligt – både mundtligt og skriftligt.

Erfaring med SAP eller som forsynerassistent er en fordel men ikke et krav.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Chefen for N4, KK Jacob Bilde Lauridsen på telefon 22 72 16 82/mail FKO-SV-CHMLE@fiin.dk eller OS Dennis Riegels Andersen på 25520524/mail FKO-SV-MLE40@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Personelkommandoen på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. juni 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Søværnskommandoen.

Søværnet sikrer Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt. Vi løser opgaver fra det nordligste Grønland til farvandene syd for Ækvator. Herhjemme blandt andet hævdelse af dansk suverænitet, redning af nødstedte til søs og overvågning af danske farvande. Internationalt opererer vi til søs i verdens brændpunkter sammen med vores alliancepartnere. Søværnet er en alsidig arbejdsplads med spændende jobs både til søs og i land. I Søværnet er der plads til, at vi kan være forskellige, og vi lægger stor vægt på trivsel for og uddannelse af vores medarbejdere.

Fakta

Application due
15-06-2025

Start date
01-08-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print