Har du lyst til faglig og operativ tjeneste, og kan du se dig selv reparere og vedligeholde en bred vifte af Hærens våbensystemer? Så er din fremtidige arbejdsplads måske ved os.
Om os
Vi er en del af Vedligeholdelsesområde Øst, der løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Bornholm, Sjælland og Sønderjylland. Vores opgave er at yde værkstedsstøtte til kunder og sideløbende hermed uddanne og opstille operative, faglige reparationsenheder til beredskab og internationale operationer.
Materielvedligeholdelse i et operativt miljø med en varieret hverdag og gensidig tillid er nogle af nøgleordene, der beskriver Værksted Haderslev. Sammen skaber vi et godt arbejdsklima med en anerkendende tilgang til hinanden.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så du også kan få privatlivet til at balancere. Din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden.
Om stillingen
De primære arbejdsopgaver vil være eftersyn, diagnosticering og reparationer af håndvåben, intendantur materiel og våbensystemer på vores køretøjer. Du kommer til at arbejde selvstændigt i våbensektionen og sammen med vores andre dygtige og engagerede mekanikere på værkstedet.
Sammen vil vi udfærdige en uddannelsesplan og løbende uddanne dig på aktuelle våbensystemer og andet materiel.
Om dig
Du har en faglig uddannelse med svendebrev som finmekaniker, værktøjsmager, industritekniker eller smed med et speciale på niveau 4 eller lignende.
Du har gennemført Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrke uddannelse med tilfredsstillende resultater. Det er ønskeligt at du har forrettet tjeneste i internationale operationer.
Du kan arbejde selvstændigt, være forudseende og levere en høj faglig kvalitet. Du går ligeledes op i at yde den bedste service.
Du har kørekort kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E samt Truck certifikat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Haderslev.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Bjarne Nielsen på tlf.: 728 37870.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår kontakt Jim Kilbæk ved Personelkommandoen på mail FPS-JJK@FIIN.DK.
Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025 samtaler afholdes løbende.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.