Jægerkorpset søger en Senior Medic, der har ansvaret for Sanitetsuddannelse af korpsets operative afdelinger, stab og støtteelementer, samt endvidere at kunne vejlede staben under planlægning af opgaver og støtte under operative indsættelser.
Om Jægerkorpset.
Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsenheder, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat, i både ind- og udland, bl.a. i samarbejde med danske konventionelle styrker og andre internationale specialoperationsstyrker.
Jægerkorpsets personel er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af geografiske og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens varme.
Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau med alt fra spændende alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.
Jægerkorpset er en specialenhed, som er kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk.
Om stillingen.
Senior Medical (SM) er en seniorsergents stilling (SSG), med ansvar for den praktiske
forberedelse og gennemførelse af sanitetstjenesten i Jægerkorpset.
SM er uddannet Nordic Nato Special Operations Combat Medic (NNSOCM). SM skal kunne gennemføre f.eks. Nato Special Operations Medical Technician (NSOMT) eller tilsvarende militær (18D/CAN SOMT) eller civil uddannelsen (paramediciner), hvis dette ikke er opnået inden tiltrædelse i stillingen.
Senior Medic har flere års erfaring og er således enhedens mest erfarne operative sanitetsfaglige kapacitet. Du vil have et tæt sammenarbejde med enhedens Senior Medical Officer (SMO) da al medicinsk delegering er underlagt enhedens SMO (læge). SM fungerer under lægens ansvar som ældste faglige ressourceperson med ansvar for uddannelse, materiel vartning og den praktiske udførelse af sanitetstjenesten. SM kan give sanitetsfaglige input til stabsarbejde og den operative planlægning i Jægerkorpset. SM skal kunne understøtte enhedens MTF i sammenarbejde med SOF læger, samt kunne indgå i Combat Support (CS) under operative indsættelser.
Dit daglige virke vil blive på Flyvestation Aalborg, men der må forventes tjenesterejser i ind og udland samt deltagelse på øvelsesaktiviteter, hvor du vil fungere som tilrettelægger og tilbagemelder eller som deltager inden for dit fagområde.
Vi tilbyder dig en ansvarsfuld og spændende varierende hverdag med udgangspunkt i Jægerkorpsets CS enhed som leder af MTF. Du vil blive mødt med frihed under ansvar, målrettet fagligt sparring og et stærkt og sundt kollegialt sammenhold, hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt.
Om dig.
Du er en selvstændig seniorsergent med initiativ og gåpåmod, der skal kunne sammenarbejde nationalt og internationalt.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet med dit brede fagområde, evne at planlægge og tilrettelægge samt at gennemføre uddannelser på flere forskellige faglige niveauer i Jægerkorpset og på internationale kurser/uddannelser.
Du er fysisk og psykisk robust, omstillingsparat, løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger, når det kræves i pressede situationer. Du har din logiske ordensans og forståelse på plads, da det vil være dig, der har hovedansvaret for Jægerkorpsets operative MTF.
Du har virket som instruktør og gerne leder i dit tidligere tjenesteforløb samt har som minimum NNSOCM uddannelsen. Det er ikke et krav, at du har haft faglærevirke i benævnte fagområder.
Du skal have gyldigt Q ”Taktisk Sanitetstjeneste for enkeltmand eller TCCC”, samt have gennemført NNSOCM uddannelsen. Det er ønskeligt men ikke et krav at du har gennemført Nato Special Operations Medical Technician (NSOMT) eller tilsvarende militær (18D/CAN SOMT) eller civil uddannelsen (paramediciner).
Det er ikke et krav at du er jæger uddannet, men det vil dog være en stor fordel, hvis du har erfaring fra Specialoperationsstyrkeområdet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Ansættelsen kræver desuden godkendelse til CTS.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Henrik Hviid på telefon 728 39010, alternativt mail JGK-S101@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 25. maj 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. juli 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JÆGERKORPSET
Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.
Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.