Jægerkorpset
Radiooperatør til Jægerkorpsets Kommunikationssektion

 

Klar, hurtig og præcis kommunikation er et vigtigt element på den moderne kampplads. Er du enig i dette, og i øvrigt klar til en spændende og udfordrende hverdag, hvor opgaverne varierer meget og hurtigt, så er stillingen som Radio Operatør i Jægerkorpsets (JGK) Communication and Information (CIS) sektion måske lige jobbet for dig.

 

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets specialoperationskommando.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk. 

 

Om stillingen

Stillingens fokus er at være radiospecialist ved CIS elementet i Jægerkorpset, og er præget af en høj grad af selvstændighed og ansvar.

Som radiospecialist har du til opgave at være Subjekt Matter Expert, (SME), inden for dit tildelte fagområde. Det er forventningen at du som SME, selvstændigt kan holde dig opdateret på udviklingen inden for dit tildelte fagområde.

Udover at have fokus på specialet, skal du sammen med sektionens øvrige personel indgå i løsning af opgaver i forbindelse med både øvelser og operationer i det meste af verden. Undervisning af interne og eksterne partnere er den del af stillingen. Stillingens indhold justeres og tilpasses løbende, men nogle af de mange opgaver du kommer til at løse, er bl.a.:

  • Specialist på et eller flere af Jægerkorpsets taktiske radiosystemer. 
  • Betjening af COMMCEN/JGK HF, VHF og UHF SATCOM samt øvrige signalmidler.
  • Løsning og støtte til opgaver inden for kommunikation, forud for og under øvelser og operationer.

Andre opgaver

  • Materiel håndtering.
  • KRYPTO håndtering.
  • Uddannelse

Der vil løbende være mulighed for at deltage i videreuddannelse og kompetenceudvikling.

 

Om dig

Det er ønskeligt, at du har erfaring med taktisk kommunikations- og informationssystemer fra tidligere tjeneste, og har evnen til at se sammenhæng mellem de forskellige kommunikationsmidler, men dette er ikke et ubestridt krav.

Erfaring fra internationale operationer er ligeledes ønskeligt.

 

Du er en teamplayer, der forstår vigtigheden af den fælles opgaveløsning, og tager i høj grad ansvar for dig selv og for enheden. Personlighed vægtes højt og at du trives som en del af et stærkt hold, og forstår din rolle i helheden.

Du formår, at omsætte egen og andres viden til undervisningsplaner, som kan bruges af hele sektionen i forbindelse med undervisning af øvrigt personel i JGK.

Du har en høj grad af selvstændighed og ansvarsbevidsthed samt du forventes til stadighed og uopfordret, at kunne igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til den fælles opgaveløsning.
 

I CIS og JGK er hverdagen meget omskiftelig, og der er sjældent dage eller opgaver, der er helt ens. CIS er ofte frontfigur i test af nye moderne kommunikationsmidler, både inden for Specialstyrke området samt for det øvrige Forsvar. Det forventes derfor, at du løbende kan tilpasse dig ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen, og du udviser parathed i forhold til at gøre tingene på andre måder.

Du har gode evner til at arbejde på team niveau og har fokus på fælles løsninger frem for personlige interesser.

Du har en stærk psyke, og er i god allround fysisk form. Du er endvidere i besiddelse af normal behændighed og motorik.

Det er et krav at beherske dansk og engelsk i tale og skrift, da kommunikation med udenlandske samarbejdspartnere er en del af jobbet ved CIS.
Det er et krav, at du - hvis du ikke allerede har det, kan erhverve kørekort til kategorierne B, BE og C.

Der må i forbindelse med stillingen forventes en del rejseaktivitet i ind- og udland.

 

Ansættelsesvilkår

 

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til CTS.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorsergent Lasse Falk, der er sektionsfører for CIS, på telefon 2324 0789, mail JGK-CIS01@MIL.DK, eller chefsergent Henrik Hviid, på telefon 728 39010 eller mail JGK-S101@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 25. maj 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. juli 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM JÆGERKORPSET

Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.

Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter. 

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.

Fakta

Application due
25-05-2025

Start date
01-07-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print