Forsvarsakademiet
Militæranalytiker/efterretningsofficer med EW/EMO erfaring søges til Center for Værnsfælles Operationer

Har du solid erfaring med efterretningsarbejde, og er du klar til at bringe den i spil for at uddanne Forsvarets officerer og chefer? Er du samtidigt nysgerrig på at udvikle din egen viden om et speciale i rivende udvikling med henblik på, at styrke Forsvarets planlægning og ledelse af efterretningsdrevne operationer på det operative niveau? Så har vi en spændende stilling til dig i Center for Værnsfælles Operationer på Forsvarsakademiet.

OM OS
Efterretningselementet er en del af Center for Værnsfælles Operationer (CVO) i København. CVO er Forsvarsakademiets (FAK) videnscenter for uddannelse og forskning i militære operationer på det operative niveau. Vores flagskib er operationsuddannelsen på Forsvarets Master i Militære Studier (MMS).

CVO udvikler og gennemfører videregående uddannelser, og efteruddannelser, indenfor værnsfælles operationer på det operative og militærstrategiske niveau. Centeret består af både militære analytikere og civile forskere og er derfor hjem for et livligt og spændende vidensmiljø.

Efterretningselementets uddannelsesportefølje spænder fra efterretningsmodulet på Master of Intelligence and Cyber studies, som drives i samarbejde med SDU, over værnsfælles grundlæggende efterretningsuddannelse, chefkursus i operationer og efterretning, samt den kommende værnsfælles videregående efterretningsuddannelse. Vi bidrager ligeledes til MMS Operationsuddannelsen og en lang række tematiske efterretningsworkshops og konferencer.

Efterretningselementet er en del af Forsvarets udviklingsvirksomhed og forskning inden for det værnsfælles efterretningsområde i både national og NATO ramme.

OM STILLINGEN
Som militætanalytiker/efterretningsofficer er dit primære ansvarsområde at bidrage til udvikling og formidling af doktriner inden for Electromagnetic Warfare (EW) og Electromagnetic Operations (EMO). EW i denne stilling gælder hele kapaciteten/specialet og er ikke er indskrænket til efterretningsindhentning. Det betyder også, at du vil skulle bidrage til at inkorporere Joint EW Operationer på tværs af Forsvarets uddannelser og ved relevante enheder/stabe. Du skal forvente, at være den danske repræsentant i NATO doktrinarbejdsgrupper med fokus på Joint EW og EMO.
Du vil også skulle bidrage til efterretningselementets generelle opgaveportefølje, hvor det falder naturligt.

Stilingen har en væsentlig rolle i elementets efterretningsuddannelser, rettet mod Forsvaret og andre statslige myndigheder.

Du vil skulle bidrage til Danmarks repræsentation i NATOs Joint Intelligence Working Group. Arbejdet giver dig et indgående indblik i gældende doktrin såvel som doktrin under udvikling.

CVO har engelsk som internt arbejdssprog, da centeret har internationale medarbejdere.

Dit faste tjenestested bliver København, da CVO holder til på Svanemøllens Kaserne.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, der gør, at du kan præstere dit bedste, samtidigt med at du har mulighed for at lykkes i dit privatliv. Vi anser fx hjemmearbejdsdage for en naturlig del af en moderne arbejdsplads.
Der vil være rejseaktivitet knyttet til stillingen, eksempelvis i forbindelse med uddannelse, møder eller konferencer i ind- og udland.

OM DIG
Du er major eller orlogskaptajn med erfaring fra miltært efterretningsarbejde, gerne i et værnsfælles miljø.
Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Hvis du mangler den værnsfælles erfaring eller andre kompetencer, sørger vi sammen med dig for, at du får bibragt det som skal til at kunne lykkedes i stillingen. Optimalt set har du haft operative stillinger, gerne fra det operative eller militærstrategiske niveau og erfaring med efterretningsarbejdet heri.

Derudover er det ønskeligt at:

  • Du er godt inde i NATO’s doktriner på efterretningsområdet - eller du har mod på at komme det. Du er også nysgerrig på andre måder at forstå efterretningsprocesser.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning, men det afgørende er dine kompetencer og interesse for efterretning – og at du formår at formidle din viden i skrift og tale.
  • Du lægger vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab.
  • Omgangstonen i centeret er uformel med god plads til et godt grin.

Du bliver en del af et team som udvikler, planlægger, tilrettelægger og gennemfører efterretningsuddannelser. Vi lægger stor vægt på sparring og konstruktiv, kritisk dialog, da vi tror på, at det gør alle bedre, samtidig med at det giver et bedre samlet produkt.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler i vores team.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er Svanemøllens Kaserne i København.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos lederen af efterretningselementet, major Thomas Gram Jensen på telefon +45 24253380 eller mail FAK-IMO-VO20@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 24 med henblik på besættelse af stillingen fra den 1. september 2025.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. 

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Læs mere på www.fak.dk. 

Fakta

Application due
02-06-2025

Start date
01-09-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace


Contact
Jesper Hansen 
Souschef
60189811
 
 
 
Share/Print