Logo for Hjemmeværnet
Operations og Uddannelsesofficer (S35) ved Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn

Vil du gerne være en del af et professionelt og engageret team og bidrage til uddannelsen og den operative indsættelse af frivillige hjemmeværnsoldater? Så er du måske vores kommende operations og uddannelsesofficer.

Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn er niveaumæssigt og på mange andre områder sammenlignelig med en bataljon i Hæren.

Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn opstiller, uddanner og indsætter et stort antal aktive frivillige hjemmeværnssoldater fordelt på flere kompagnier, egen reserveentitet og en frivillig stab. Derudover har vi ansvaret for flere kompagnikadrer i rammen af Totalforsvarsstyrken (TFS). Altså en organisation, der ligner en bataljon i Hæren, men som er væsentlig større og mere kompleks – elementer der er med til at gøre vores hverdag spændende, motiverende og særdeles relevant.

Distriktet indgår i det nationale beredskab, hvor vi løser opgaver i samarbejde med Hæren, Københavns Vestegns Politi og de øvrige myndigheder i det nationale beredskab (sektoransvarlige myndigheder). Ud over dette, uddanner vi soldater til løsning af både operative og ceremonielle opgaver.

Distriktet har herudover en meget velfungerende og aktiv udvidet stab, hvori der – ud over de fastansatte – indgår såvel frivilligt hjemmeværnspersonel som personel af reserven. Staben er veluddannet og indgår i faste beredskaber med henblik på iværksættelse af operativ planlægning eller støtte til samfundet. Når staben sættes operativt eller til øvelse, vil du indgå som operationsofficer og evt. vagtholdsleder i operationscenteret eller plancenteret.

Vi har ry for at være en spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at samarbejde og støtte hinanden i dagligdagen, når komplekse og hastende opgaver skal løses. Staben søger altid at levere et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for de frivillige, og det skal kendetegne os i vores daglige virke. Omgangstonen er altid åben, ligefrem og ærlig.

Om stillingen
I Operations- og uddannelsessektionen vil du indgå i et team på fem personer bestående af tre officerer og to befalingsmænd. I dit daglige virke bliver du primær kontaktperson for to til tre af distriktets 11 kompagnier. I den forbindelse skal du støtte kompagniledelsen i planlægningen og gennemførslen af uddannelses- og øvelsesaktiviteter, så de når deres opstillede mål. Din rolle vil bl.a. være rådgivning, vejledning og coaching. Ud over sparring med, og vejledning af kompagniledelserne består opgaverne også i at koordinere materiel og faciliteter til kompagniernes uddannelse samt at være bindeled til den faste struktur.

Ud over støtten til KMP vil du skulle fungere som sagsbehandler ved distriktet på forskellige sagsområder som fx signaltjeneste, førstehjælp, skydning eller lignende. Hvilke områder vil i høj grad afhænge af dine personlige ønsker og kompetencer. Du kan også forvente på sigt at blive udpeget som ansvarlig for fx en øvelse eller skydeperiode i distriktsramme.

Som du kan læse, vil du have mange selvstændige opgaver, en høj grad af beslutningskompetence og en høj grad af selvbestemmelse i hverdagen. Det overordnede princip er ”frihed under ansvar”. Fleksibiliteten i arbejdet kombineret med eget kontor og mulighed for hjemmearbejdsdage, gør stillingen ideel ift. videreuddannelse som fx MMS, alternativt FØK hvis du er premierløjtnant og er interesseret i stillingen.

Du vil komme til at indgå i distriktets tilkaldevagtroste ca. hver 6. uge (ca. 11 uger om året) og kan derigennem blive en del af den lokale beredskabsstab, der træder sammen ved eks. terror, storm- og sne varsler, forhøjet vandstand eller andre begivenheder, der kræver en koordineret civil/militær indsats i politikredsen.

Om dig
Du er udnævnt kaptajn. Alternativt er du premierløjtnant og i gang med føringskursus. Her vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har erfaring som fører og uddanner fra Hæren og/eller Hærhjemmeværnet.

Du skal være fortrolig med brugen af IT i dit daglige virke og gerne have erfaring med eller interesse i at uddanne dig inden for: KESDH/Workzone, eMtep, SAP, Sitaware (HQ) og HJV.dk.

I dit virke som sagsbehandler er din vigtigste opgave at levere støtte til de frivillige. Det er derfor vigtigt, at du ser dig selv som en serviceminded person, der i dagligdagen har forståelse for de frivilliges specielle funktionsbetingelser.

Som person er du initiativrig, målrettet, systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at håndtere pressede situationer i en travl hverdag. Du nyder at arbejde selvstændigt med vide rammer og er god til at prioritere din tid og dine opgaver så sidstnævnte løses både tilfredsstillende og rettidigt.

Arbejdet i en frivillig struktur medfører behov for fleksibel arbejdstid, med en del aften- og weekendtjeneste i forbindelse med møder, tilsyn, øvelser og lignende. Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret, hvorved fleksibiliteten går begge veje.

Det vil også være en fordel, men ikke et krav, hvis du kan leve op til et eller flere af de nedenstående punkter:

- Du har erfaring som DF, NK/KMP, KC.
- Du har erfaring med ledelse i frivillige organisationer.
- Du har gode kommunikative evner og befinder dig godt i rollen som møde/øvelsesleder.
- Du har en pragmatisk tilgang til problemløsning.
- Du har erfaring med uddannelsesplanlægning.
- Du har været udsendt i international tjeneste.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef, MJ Jacob Voigt på telefon 25 13 45 28.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2025 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
27-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Københavns omegn

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print