Har du lyst til at være en del af et team der skal være med til at implementere den nye værnepligt i forsvaret?
Kan du lide at arbejde med logistik og kan du se muligheder frem for begrænsninger?
Så er det måske dig der er vores nye forsyningsbefalingsmand?
Om os
Uddannelsessektionen (S7), er en del af ST IGR. Uddannelsessektionens overordnede formål er, at gennemføre specialistuddannelser af ledere, mellemledere og instruktører indenfor den militære ingeniørtjenestes områder til Forsvaret.
Herudover arbejdes der med ingeniørtroppernes uddannelseskoncept og -grundlag.
Arbejdet i uddannelsessektionen kommer primært til at foregå i samarbejde med kursuslederen og andre faglærere, der alle har en bred erfaring inden for det ingeniørmæssige felt og fra såvel national som international tjeneste. I S7 er alle gensidigt afhængige af hinanden, og bringer hver især forskellige kompetencer og kvalifikationer i spil.
Arbejdsforholdene er i perioder meget fleksible, og der vil være god mulighed for egen kompetenceudvikling. Vi kan ligeledes tilbyde faste rammer og en god struktur i forhold til planlægning af hverdagen, da uddannelserne og belastningerne oftest er planlagt god tid i forvejen.
Der vil i forbindelse med gennemførelse af nogle af uddannelserne være en ekstra belastning i form af merarbejde eller øvelsesaktivitet. I disse periode er der mindre frihed i forhold til afspadsering og kompetenceudvikling af hensyn til uddannelsernes gennemførelse og kvalitet.
Om stilingen
Du vil blive chefens nærmeste rådgiver i forhold til materiel herunder afskrivning og normeringer.
Du får en spændende hverdag med regelmæssig øvelsesvirksomhed og skydeperioder. Der vil grundet enhedens opgaver være perioder med høj belastning, men ligeledes stor mulighed for at planlægge sin hverdag
Du vil skulle arbejde med selvstændige opgaver, hvorfor en høj grad af initiativ, ansvarsfølelse og grundighed er nødvendig. Derudover vil du have en daglig kontakt med sektionerne i S7 og støtte deres logistiske behov.
Dine opgaver er alsidige og du har en stor berøringsflade i det daglige arbejde på tværs af IGR samt HSGS. Du vil få brede rammer for løsning af tildelte opgaver og du vil, så længe kvaliteten opretholdes, få en stor grad af frihed under ansvar
Om dig
Du er oversergent med erfaring inden for logistik, alternativt en sergent med interesse og udviklingspotentiale inden for logistik. Såfremt du er sergent skal du indgå en uddannelsesaftale med henblik på uddannelse til oversergent.
Som fører evner du at motivere og udvikle dine undergivne, samt strukturere en hverdag, hvor forudseenhed er nøglen til succes.
Du er omstillingsparat og har styr på dine enkeltkæmperfærdigheder, da stillingen byder på arbejde både på kontoret og i felten.
Det er ønskeligt, at du har gennemført kurserne: DeMars myndighedsbeholdning, PM rekvirent, taktisk forsyningstjeneste (TRR 1270) og tillige er i besiddelse af B, C og CE kørekort, KRYPTO certifikat og ADR kursus.
Det er ønskeligt at du har uddannelse og erfaring inden for ingeniørtjenesten, men bestemt ikke et krav.
Vi prioriterer motivation meget højt, så har du lysten og viljen til at løse logistiske opgaver, vil vi tilsikre, at du får de fornødne kompetencer. Så du skal ikke tøve med at ansøge, selvom alle ønskede kvalifikationer ikke er opfyldt.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsessektionen, MJ Henrik Virenfeldt, på mail: IGR-S7-01@mil.dk eller på telefon
25 30 10 73.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Personelkommandoen mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 22. maj 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.