Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Næstkommanderende DOK-leder til Seahawk Maintenance Flight ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Har du mod på at koordinere vedligeholdelsen af en operativ helikopterflåde?

Vedligeholdelsesområde Karup søger en befalingsmand flyteknisk baggrund som næstkommanderende til at indgå i et ledelsesteam ved MH-60R Seahawk Maintenance Dok. 

 

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse i Brabrand. Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT), består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, der omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup (FFU), Vedligeholdelsesområde Aalborg (VO AAL) og Vedligeholdelsesområde Karup (VO KAR), hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, med en bred række opgaver. Seahawk Maintenance Flight understøtter Eskadrille 723, der en del af Helikopter Wing Karup. Eskadrille 723 har året rundt to helikoptere i Nordatlanten ombord på et af Søværnets skibe, ligesom de periodevis deltager i internationale operationer, også stationeret ombord på Søværnets skibe. Til disse opgaver understøtter Seahawk Maintenance Flight med personel og teknisk vedligehold.

Seahawk Maintenance Flight udfører Base Maintenance, der er delt op i Maintenance og Phase. Maintenance udfører teknisk vedligehold der er kalendertidsstyret og PHASE udfører teknisk vedligehold der er flyvetimestyret.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

 

Om stillingen

Du bliver næstkommanderende ved vores MH-60R Maintenance dok - Seahawk Helikopterværkstedet.

Du kommer til at indgå i det samlede ledelsesteam med henblik på at understøtte MH-60R Flight kerneopgaverne inden for eftersyn, reparationstjeneste, linetjeneste samt indsættelser nationalt og internationalt.

Dit primære arbejdsområde bliver, i samarbejde med de øvrige befalingsmænd, at koordinere eftersyn samt lede og støtte personel i vedligeholdelsesarbejdet.

Derudover involverer jobbet blandet andet at sikre faciliteter og udstyr er i en tilstand der understøtter kvalitet, flyvesikkerhed og effektiv produktion. Dette indebære alt fra administrative opgaver i SAP/DeMars til ledelsesmæssige udfordringer. Dermed kommer du til at have en meget alsidig hverdag, hvor du får stor indflydelse på den samlede opgaveløsning i enheden.

Ud over dette, vil der i forbindelse med stillingen være udlandsrejser, ofte til Nordatlanten, for at lave eftersyn på helikopteren der primært er indsat sammen med Søværnets enheder.

Du  kommunikere og koordinere med samarbejdspartnere til gavn for MH-60R Flight, under hensyn til Vedligeholdelsesområde Karups samlede hensigt.

Du skal ydermere assistere ved uddannelsen af flymekanikerelever, som er i praktik på værkstedet. Ligesom du også er medansvarlig for styring af efteruddannelse, og kompetencesikring af medarbejderne i dokken.

Du skal afløse doklederen i dennes fravær, og du skal kunne virke som teknisk fører ved deployeringer.

Din arbejdsindsats vil være et vigtigt bidrag til, at Vedligeholdelsesområde Karup kan løse sin opgave med at holde helikopterflåden i drift.

 

Om dig

Vi søger en moden og ansvarlig leder. Vi forventer, at du har en positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på kvalitet i din og teamets opgaveløsning. Du skal kunne overskue og gennemføre pålagte opgaver i et til tider hektisk miljø. Du skal kunne indgå i og arbejde med et team af kvalificerede teknikere ifm. det daglige arbejde, så dette gennemføres i et godt og sikkert miljø.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring som flymekaniker, gerne med erfaring på MH-60R Seahawk, øvrige flytyper er også relevante.
  • Har gode samarbejdsevner, og fokus på helhedsorienteret udvikling.
  • Er i stand til at kommunikere i skrift og tale på engelsk.
  • Er sergent eller egnet kandidat fra konstabelgruppen.

Det er ønskeligt at du har kørekort til kat. B.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. 

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte næstkommanderende for Seahawk Maintenance Flight, premierløjtnant Bjørn Danielsen på FVT-V-AKM02@MIL.DK. 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarets Personelkommando på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK. 

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 22. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Tiltrædelsesdato efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Fakta

Application due
22-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print