Joint Movement and Transportation
Rådighedsstillinger - Næstkommanderende til deling i JMTO MOVCON Reserve

Er du seniorsergent eller oversergent med ønske om at blive seniorsergent og har du mod på at være i en aktiv reserve med medansvar for egen deling - så er det måske dig vi søger?

 

Om os

MOVCON reserve er en decentral reserve under JMTO, som er direkte underlagt CH MOVCON, og som selv står for uddannelse af personellet i tæt samarbejde med og for MOVCON.

MOVCON reserve bidrager med støtte til operative opgaver i forbindelse med MOVCON opgaveløsning, herunder både under øvelser og indsættelser, til driftsopgaver i forbindelse med Forsvarets styrkeproduktion, vikardækning, planlagt aflastning, projektarbejde (typisk som enkeltmandsindkommandering) og afhængigt af varsel støtte til Flyvevåbnets øvrige opgaveløsning, som kan ligge udenfor MOVCON kerneopgaver.

 

Om Stillingen

Som NK/DEL støtter du DF i den daglige ledelse af DEL.

Du bidrager til opgørelse af uddannelsesbehov for egen deling, MOVCON-R og tilrettelægger og gennemfører uddannelse for egen deling efter DF anvisninger.

Desuden indebærer stillingen:

  • Koordinering af uddannelsesaktiviteter med NK/MOVCON-R og LDMDU-R i samarbejde med MOVCON
  • Du har forvaltningsansvaret for materiel tildelt delingen
  • Etablerer gode relationer til FSELM, MOVCON
  • Bidrager med HR grundlag i forhold til personelforvaltning i delingen
  • Tilrettelægger og gennemfører eller deltager i MOVCON-R og JMTO-R aktiviteter
  • Virker som instruktør indenfor MOVCON uddannelse i reserven og til støtte for den faste del af MOVCON i koordination med LDMDU-R
  • Fungerer som DF ved DF fravær

Du kan forvente mellem 10-20 indkommanderingsdage om året.

 

Om dig

Du skal være uddannet seniorsergent eller oversergent i HRN, FLV eller SVN.

Hvis du er oversergent, vil du kunne udnævnes, når du opfylder kriterierne jf. respektive værns bemandingsvejledning.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.

Du er ansvarsbevidst, omgængelig og kan lide at arbejde selvstændigt. Fysisk skal du være parat til at vedligeholde dine militære færdigheder.

Vi forventer, at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Det er et krav, at du har kørekort kategori B, og gerne, men ikke et krav, kategori C.

 

Ansættelsesvilkår:

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Personelkommandoen og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10). Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer) og du modtager et pensionsbidrag på 17,7 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg, der udbetales med lønnen. Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH MOVCON-RES MJ-R Christian H. Graversen via mail på JMTO-RT-CH@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Caroline Kjøller Petersen på telefon 72 81 96 50 eller mail FPS-CKP@mil.dk. eller chefsergent ved Personelkommandoen Jesper Bjarke Jensen på telefon 72 81 91 91 eller mail FPS-JBJ@mil.dk

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 17. august 2025, og samtaler forventes afholdt efter aftale på telefon / Skype eller fysisk møde.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JMTO

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

Fakta

Application due
17-08-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
Caroline Kjøller Petersen 
HR-konsulent
72819650
Christian Holmgaard Graversen 
 
 
Share/Print