1. Eskadre
Forsyningsbefalingsmand til sejlende tjeneste i Søværnets inspektionsskibe

Er du allerede oversergent eller har minimum 2 års erfaring som sergent? Er du interesseret i at indgå i et længerevarende  erhvervsuddannelsesforløb med speciale i lager og logistik – Så læs endelig videre

 

Hvem er 

Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn, men langt størstedelen af tjenesten vil foregå med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, der indbefatter Grønland og Færøerne, men også farvandet omkring Island. Der kan dog forventes perioder med tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn.

 

Hvad kan du forvente i stillingen?

1. Eskadre giver oversergenter og sergenter med minimum 2 års tjeneste mulighed for at gennemføre et længerevarende uddannelsesforløb, som skal bibringe dig kompetencer både inden for lager og logistik – Efter endt uddannelsesforløb har du en erhvervsfaglig uddannelse på niveau 4 jf. livslang læring.

Uddannelsesforløbet vil sammenlagt strække sig over en længere periode, hvor du i første omgang skal gennemføre en uddannelse i lager og logistik – Lager- og logistikoperatør. Er du over 25 år, vil uddannelsen kunne planlægges gennem en realkompetencevurdering, som kan afkorte den samlede uddannelseslængde.

I uddannelsen erhverver du blandt andet truckcertifikat og kørekort til Kat. C (Lastbil over 3.500 kg)

Efter endt uddannelse vil du opnå mulighed for at gennemføre en akademiuddannelse i lager og logistik med internationalt niveau. Denne uddannelse er normeret til niveau 5 jf. livslang læring

Du skal have følgende kvalifikationer opdateret inden ansøgning:

  • Helbredsmæssig godkendelse uden begrænsninger
  • Tandstatus uden begrænsninger
  • Bestået Forsvarets Fysiske Basiskrav

Det er ikke et krav, at du har arbejdet med lager og logistik tidligere. Det vil dog være en fordel, hvis du eksempelvis har været med til at foretage optællinger, varemodtagelse etc. ombord i enhederne.

Om dig

Du er hjemmevant ombord på et af Søværnets skibe og har grad som oversergent eller minimum to års erfaring som sergent. Der er ikke krav om, at du har et særligt speciale, faglig uddannelse eller lignende.

Har du ikke tidligere gjort tjeneste i Søværnet, men eksempelvis har arbejdet med logistik i andre værn eller myndigheder, ser vi frem til at læse din ansøgning – og eventuelt udforme et uddannelsesforløb, som er tilpasset til netop dig.

Det forventes, at du har en bred erfaring med Søværnets enheder og skibsorganisation. Ligeledes forventes det, at du har en god kemi med forskellige mennesker, så du gennem dit arbejde fremstår som en konstruktiv støtte for enhedens operative opgaveløsning

Der lægges vægt på, at din motivation for den samlede uddannelse er i top, så du sammen med din enhed opnår det bedst mulige slutresultat for din uddannelse.

 

ANSÆTTELSESVILKÅR:

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

 Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Lars Kresten Hoel på telefon 40328381

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. maj 2025. Stillingen er til besættelse 1. juli 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt.  Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

 

Fakta

Application due
31-05-2025

Start date
01-07-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print