Slesvigske Fodregiment
Stabschef ved Slesvigske Fodregiment

Slesvigske Fodregiment søger en ny en stabschef, da nuværende stillingsindehaver har fået en stilling i udlandet. Du bliver stabschef ved et regiment, som er i rivende udvikling, og du får en stilling, hvor alle dine kompetencer bringes i spil. Der er tale om en meget attraktiv stilling, som giver store muligheder og åbner en masse døre til din videre karriere i Forsvaret. Du kommer helt tæt på Hærens maskinrum og med berøring til beslutninger i Hærens øverste ledelse.

OM OS
Slesvigske Fodregiment (SLFR) består af XIII bataljon, Tjenestegrensafdelingen for Kamptropper og kamptjeneste (TA KA), Tjenestegrensinspektør Element (TI-ELM), Slesvigske Musikkorps (SMUK) samt regimentsstaben. Dertil kommer regimentets reserve som er integreret i regimentsstaben, TA KA og TI-ELM. Regimentet ledes af command-team.

Hæren er i en overgang til en ”to-strenget” struktur, der betyder, at regimentet får ansvaret for opstilling og uddannelse af regimentets enheder. Regimentets samarbejde med 1 BDE og især 2 BDE har stor betydning for vilkårene for XIII BTN. Regimentets samarbejde med ST/HKO er vigtigt i regi af især TA KA og TI-ELM, men også i relation til SMUK og regimentets samlede opgave. Herunder Slesvigske Fodregiments daglige opgaveløsning, men også krise-opgaverne for alle enheder i Haderslev Garnison.

Staben - som STCH er chef for - består af Ledelsessektionen, Personelsektionen (S1), Efterretningssektionen (S2), Operationssektionen (S3) og Logistiksektionen (S4). Hertil kommer S35 og S5, som er bemandet med personel af reserven.

Staben løser også presse- og informationstjeneste, kontakt- og velfærdstjeneste, den militære sikkerhedstjeneste, informationstjenesten, informatik- og kryptosikkerhed, personeladministration og -forvaltning, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrådgivning samt driver uddannelsesmaterielkontoret med stort fokus på at støtte og vejlede alle vores soldater.

Regimentet kommer fremadrettet til at bestå af både faste og værnepligtige soldater på den nye 11 måneders værnepligt.

OM STILLINGEN
Vi søger en ny STCH, der ønsker at videreføre en sammentømret og velfungerende stab.

Hvad du kan forvente i stillingen som stabschef:

  • Du er overordnet ansvarlig for stabens virke over for Regimentschefen.
  • Du refererer således direkte til chefen for Slesvigske Fodregiment og indgår i SLFR chefgruppe sammen med de øvrige chefer og regimentsbefalingsmanden.
  • Stabens opgaveportefølje er meget bred, varieret og spænder over tre hovedområder: stabsstøtte til regimentsledelsen, støtte til regimentets enheder inden for S1-S7 områderne. Derudover også planlægning og gennemførelse af operationer, aktiviteter og beredskabsopgaver under samtlige krisestyringstrin.
  • Du er ansvarlig for den fortsatte udvikling af staben og stabens procedurer, herunder at alle opgaver løses effektivt, med rette kvalitet og til tiden.
  • Du er et naturligt bindeled mellem alle enheder og partnere i garnisonen.
  • Du bidrager til udviklingen af regimentets traditioner og korpsånd.

OM DIG
Du er udnævnt major M331, og du har lyst til at stå ledelsesmæssigt i spidsen for mange medarbejdere med vidt forskellige baggrunde.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du har god forståelse for tjenesten i en stab, og du har gerne en solid ledelseserfaring kombineret med erfaring fra højere militære stabe eller styrelser. 
  • Du har en professionel indstilling og er ansvarsbevidst og fokuseret på kerneopgaver, mål og effekt.
  • Du er empatisk, favner bredt og har forståelse for ledelse af eksperter igennem sektionschefer.
  • Du trives i en foranderlig verden og trives med at have mange bolde i luften. Du kan lide at have travlt og er parat til hele dagen at træffe sunde og hurtige beslutninger i tæt dialog med chefer på garnisonen.
  • Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer.
  • Du tror på mangfoldighed og ligestilling.
  • Du er imødekommende og hjælpsom i din tilgang, hvilket er særligt vigtigt, når du støtter de lokale chefer i deres udfordringer.
  • Du besidder viden, interesse og erfaring inden for stabsarbejde og formår, at bygge bro mellem regimentsledelsen, staben og regimentets enheder

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev. Der vil afhængig af bopæl bl.a. være mulighed for at få stillet kvarter til rådighed.

Slesvigske Fodregiment har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune kan tilbyde tilflytterservice via kontakt til boligforeninger i Haderslev og omegn. Læs mere på www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Mølgaard Andersen på telefon 2466 0312.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Regimentschef oberst Lars Nygaard på telefon 3050 8140 eller mail SLFR-CH@mil.dk. 

Du er også velkommen til at kontakte den nuværende Stabschef major Martin Krogh på telefon 2270 5011.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2025, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Slesvigske Fodregiment er et traditionsrigt sønderjysk regiment, som blev oprettet i 1778 og genoprettet i 2019. Regimentet er forankret i Sønderjylland og hjemmehørende på Haderslev Kaserne. Regimentet har igennem historien deltaget i mange krige og konflikter, og er blevet tildelt fanebånd for god indsats i Napoleonskrigene (1813-15), Treårskrigen (1848-50) og i kampene den 9. april 1940.

Slesvigske Fodregiment kommer fremadrettet til at bestå af Command Team, regimentsstab, TA KAMP og TI, en uddannelsesbataljon med værnepligtige, en forstærket opklaringseskadron samt Slesvigske Musikkorps (SMUK).

Chefen for Slesvigske Fodregiment er herunder Tjenestegrensinspektør for kamptjenesten i Hæren, og gennemfører sammen med øvrige Tjenestegrensinspektører inspektions- og kontaktbesøg ved alle enhedstyper på alle niveauer i Hæren.

Fakta

Application due
16-06-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print