Air Defence Wing
Befalingsmand til teknisk uddannelse ved Air Defence Wing

Har du pionerånd og er frisk på at opbygge og udvikle dine tekniske og operative kompetencer som underviser inden for det jordbaserede luftforsvar, så har Air Defence Wing jobbet til dig. Funktionen kræver omstillingsparathed og du skal indledningsvis forvente et længere uddannelsesophold i udlandet, hvorefter du skal videreformidle din læring til såvel staben som de operative og tekniske eskadriller som en del af Air Defence Wings uddannelsesenhed. Så har du lyst til at være med på ”hold 1” og til at udvikle retningen for det danske luftforsvar, så er stillingen helt sikkert noget for dig.

 

Om os

Air Defence Wing er lige nu i en spændende opbygningsfase, hvor det danske jordbaserede luftforsvar på ny skal opbygges og operationaliseres. Det betyder, at der er mange ubekendte, men også stor grad af medbestemmelse, når det kommer til struktur, bemanding og processer i eskadrillen.

Air Defence Wing hovedopgave består i at levere et effektivt og integreret jordbaseret luftforsvar til Danmark og til NATO. Air Defence Wing stab har hovedkvarter på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, hvor vi deler garnison med blandt andet Hjemmeværnet og Air Control Wing.

Det er politisk besluttet, at Forsvaret skal anskaffe et langtrækkende og to kortrækkende mobile missilsystemer. Wingens enheder kommer geografisk til at være tilstede i hele Danmark og kommer på sigt til at høre hjemme også på andre garnisoner i Forsvaret. Frem til anskaffelsen af permanente systemer er det forventningen, at der uddannes og opereres på en eller flere midlertidige løsninger.

De første eskadriller under Air Defence Wing vil have fast base på hhv. Flyvestation Skalstrup og Flyvestation Skrydstrup, og skal operere sammen med enheder i både Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren, som en del af det samlede nationale luftforsvar.

 

Om stillingen

Som underviser inden for kommunikationssystemer ved det jordbaserede luftforsvar vil du blive omdrejningspunktet for den fremtidige teknisk funktionsuddannelse af personel ved Air Defence Wings JBL-eskadriller inden for kommunikationssystemer. Du skal indledningsvist forvente et længerevarende uddannelsesforløb i udlandet af op til et års varighed, hvor du vil få et indgående kendskab til både vedligeholdelse, systemkendskab, uddannelsesopbygning samt operativ indsættelse af jordbaserede luftforsvarssystemer og de dertilhørende kommunikationssystemer. Den opnåede viden skal efterfølgende omsættes i national ramme med henblik på at opbygge uddannelsen af teknisk/operativt personel til det danske jordbaserede luftforsvar. Du vil indgå i et uddannelsesteam, hvor dit ansvarsområde vil ligge inden for kommunikation, både det systemspecifikke såvel som nationale systemer.

Grundet den hastige opbygning af enhederne kan det forventes, at kurser og uddannelse i udlandet allerede startes op i august 2025. Forud for dette vil der være en klargøringsfase ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup, der vil være afhængig af dine nuværende færdigheder og kompetencer. Rejse- eller udstationeringsvilkår afklares ifm. jobsamtale.

Du ansættes ved, og udsendes fra, Air Defence Wing Skalstrup, hvor du også planlægges på at returnere til efter endt uddannelse i udlandet. Det er forventningen, at du skal indgå i JBL uddannelsesstrukturen, og også kunne støtte den operative opgaveløsning baseret på dine opnåede kompetencer under systemuddannelsen i udlandet.

 

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent i gang med MAU og har flair for teknik, formidling og undervisning. Du har mod på at gennemføre en teknisk uddannelse i udlandet, som du efterfølgende skal omsætte til en hjemlig uddannelse for dine kommende kolleger. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være klar på at indgå i et internationalt miljø. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for jordbaseret luftforsvar, men det er en fordel, at du har en solid teknisk baggrund med en faglig uddannelse, og gerne erfaring med operative militære

systemer. Du skal være god til at opbygge kompetencemæssige netværk, for derigennem at kunne fastholde viden og udvikle den teknisk uddannelse i rammen af vores NATO partnere.

Du skal også have mod på at indgå i et miljø, der er under udvikling og kunne håndtere en hverdag, der ikke nødvendigvis ligger i faste rammer.

Grundet den korte periode til klargøring inden uddannelsesopstart er det et krav, at du i forvejen er sikkerhedsgodkendt til NATO Secret. Herudover er det ønskeligt at du har C1E eller CE kørekort.

Det er et krav at du har et svendebrev eller tilsvarende inden for elektronikområdet.

Du skal have gode sproglige og skriftlige evner inden for engelsk da såvel dokumentation, ekstern uddannelse og teknisk/operativ kommunikation vil foregå på engelsk.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Bo Bojsen på telefon 72 85 00 14 eller på mail ADW-L-004@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarets Personelkommando på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 25. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
25-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Østsjælland

Workplace


Contact
Bo Bose Bojsen 
Næstkommanderende
 
 
 
Share/Print