Logo for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Administrativ medarbejder til Forretningsområde Køretøjer ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Motiveres du af processer, ansvar og samarbejde, og kunne du tænke dig at være med til at præge den daglige drift, vedligehold og aktuelle projekter i Forretningsområde Køretøjer?

Om os

Kapacitetsansvarlig LAND (KALA), der hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, anskaffer, drifter og bortskaffer landmilitært materiel med baggrund i militære og politiske behov, baseret på en afvejning af teknik, logistik og økonomi.

KALA er organiseret i forretningsområder.

Vi er ansvarlige for anskaffelse og drift af alle pansrede og ikke pansrede køretøjer, samt specialkøretøjer, der anvendes i Forsvaret, Hjemmeværnet og ved Beredskabsstyrelsen.

Forretningsområdet er organiseret i kapacitetscentre, og den ledige stilling er i Drifts- og Støttesektion Køretøjer. Drifts- og Støttesektionen støtter de to andre sektioner i forretningsområdet, hjulkøretøjssektionen og pansersektion.

Vi er et velfungerende team på 8 medarbejdere, militære såvel som civile.

Dagligdagen hos os indebærer mange forskellige typer opgaver. Vi har stor berøringsflade med interessenter, såvel internt, som uden for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, herunder koordination med kollegaer, kunder i Forsvaret, Hjemmeværnet og ved Beredskabsstyrelsen samt leverandører.

Vores omgangstone er uformel, men bygger på en høj faglighed og en høj grad af respekt for hinanden og vores samarbejdspartneres opgaver samt behov.

Vi prioriterer at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere via kompetenceudvikling og personlig udvikling.

Om stillingen

Stillingen som administrativ medarbejder, er en nyoprettet stilling. Der er derfor gode muligheder for påvirkning af stillingsindhold og for personlig udvikling.

Du skal kunne varetage sagsbehandling af tildelte sager inden for forretningsområdes ansvarsområde.

Som kommende kollega, vil du i koordination med din chef deltage i forretningsområdets tilrettelæggelse, kontrol og styring af materieldrift, samt kontinuerligt støtte med analyse, evaluere, administration og støtte til kapacitetssektionernes opgaveløsning.

Du skal kunne støtte de tekniske sagsbehandlere med følgende opgaver:

- Materielintroduktioner

- Budgetopfølgning

- Tilpasse materielstruktur for materielsystemer

- Opdatere og forbedre materiel stamdata

- Sikre genforsyning af relevante materialer, samt analysere behov for lagerkapacitet til Forretningsområdets kapaciteter

- Understøtte materieldriften med reducering af beholdninger, som ikke længere anvendes

- Støtte i arbejdet med oprettelse af rammeaftaler til brug for materieldriften

- Støtte til aktstykker, projekter og brugergruppemøder, som mødesekretær

Du skal kunne støtte i forbindelse med den årlige status af forretningsområdets samlede materielbeholdning og være ansvarlig for rapporteringen.

Endvidere skal du løse forefaldende administrative opgaver, såsom udarbejdelse af besøgsanmeldelser, booking af mødefaciliteter og lignende.

Du vil til dagligt være på sektionens kontor i Ballerup, men skal forudse en del besøg til forretningsområdets depoter rundt om i Danmark.

Opgaverne kan omfatte støtte med modtagelse, afsendelse og mønstring af materiel fra et af Forretningsområdets akstykke/projektlagre.

Om dig

Du har en kontoruddannelse og har relevant erfaring med administrative opgaver.

Du har gerne erfaring med materielfaglige emner. Du er rutineret bruger af MS Office-pakken og SAP processerne.

Vores foretrukne kandidat har gennemført uddannelser- og har erfaring i SAP/DeMars med PM (Plain Maintenance, Planlagt og forebyggende vedligehold) og MM (Materiel Maintenance, materielstyring inden for processerne til indkøb, lager og myndighedsbeholdning). Hvis ikke du har uddannelserne, søger vi for, at du kommer på de rette kurser.

Du har erfaring med elektronisk sagsbehandling- og dokumentationssystemer (Forsvaret anvender WorkZone).

Desuden er du god til engelsk både mundtligt og skriftligt.

Som person forestiller vi os, at du er serviceminded og har let ved at navigere i forandringsprægede miljøer. Du arbejder fokuseret og tager ansvar for både resultater og tidsfrister. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du er villig til at lære og udvikle dig.

Du formår at fastholde overblikket i en travl hverdag, og du trives med at arbejde tæt med mange forskellige mennesker. Endvidere er du god til at samarbejde, og du kan lide at være opsøgende i forhold til vores kunder og interne samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major CHKDS Søren Christoffersen, på telefon 7281 4832 eller mail FMI-LA-CHKDS@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på tlf. 3266 5156.

Ansøgningsfrist er den 26. juni 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

 

Fakta

Application due
26-06-2025

Start date
18-08-2025

Work hours
37

Position category


Position type
Civile stillinger

Workplace
Københavns omegn

Workplace


Contact
Søren Christoffersen 
Charlotte Meinertz Hansen 
HR-Konsulent
 
 
Share/Print