Arktisk Kommando
Næstkommanderende for Øvelses-, uddannelses- og træningssektionen (J7) ved Arktisk Kommando

Dette er stillingen for dig, der ønsker at medvirke til at præge udviklingen af Forsvarets indsats i Arktis og i at prøve kræfter med en spændende stilling i en kommando med internationalt fokus. Du vil som en del af et stærkt team få mulighed for at udvikle dig på flere fronter, idet du stilles over for en bred vifte af opgaver, der skal løses individuelt, såvel som i samarbejde med nationale og internationale kollegaer.

Om os
Det er øvelses-, uddannelses- og træningssektionens (J7) opgave, at Arktisk Kommandos hovedkvarter og de underlagte enheder (skibe, fly, patruljer, Arktisk Beredskabsstyrke m.fl.) trænes i deres virke i fælles opgaveløsning.

Den primære opgave for J7 er derfor, at træne hovedkvarterets evne til at virke som et værnsfælles operativt hovedkvarter i samspil med de differentierede underlagte enheder, samt internationale samarbejdspartnere.

Sektionens primære opgave spænder fra gennemførelse af mindre interne øvelses-, uddannelses- og træningsaktiviteter til at indgå i planlægningen af nationale og internationale Combined Joint øvelser af både militær og civil karakter med differentieret deltagelse af enheder og myndigheder.

Om stillingen
J7 sektionen er indplaceret i operationsstøttesøjlen og der refereres til chefen for operationsstøttesøjlen. Sektionen er normeret med en chef og en næstkommanderende samt en håndfuld operationsofficerer. Som næstkommanderende J7 er det din opgave, at sikre udførelse af planlægning, tilrettelæggelse, koordination, gennemførelse og kontrol af Arktisk Kommandos øvelses-, uddannelses- og træningsaktiviteter.

Som næstkommanderende J7 er du omdrejningspunktet på udførelsen af sektionens opgaver. Med reference til chef J7 har du ansvar for at sikre, at sektionens opgaver udføres som planlagt og at der følges op på aktiviteterne.

Du vil tillige få egne øvelses-, uddannelses- og/eller træningsopgaver efter aftale med chef J7.

Uanset hvilket værn du kommer fra, vil du i J7 få mulighed for at bidrage med din egen viden og erfaring, samt få et større indblik i det øvrige forsvars sammensætning og muligheder, for herigennem at bidrage til spændende og givende øvelser og uddannelser.

Du skal være klar over, at stillingen er forbundet med en vis rejseaktivitet i ind- og udland.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn, og har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L) eller Master Militære Studier (MMS).
Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du har erfaring fra flere typer af stillinger samt et bredt kendskab til Forsvarets organisation og virke. 

For at trives i stillingen og opnå resultater er det essentielt, at du brænder for ledelse og udvikling af medarbejdere samtidig med, at du ikke er bleg for at smøge ærmerne op og selv tage fat. Det er ligeledes vigtigt, at du er udadvendt og god til at netværke.

Du skal være interesseret i at arbejde med udvikling, og du skal evne at se sammenhænge på tværs af værn, nationaliteter, opgaver og teknologi.

Du skal have en opsøgende og systematisk tilgang til opgaver og holde fokus på opgaven selvom der kan være mange bolde i luften. Det er vigtigt, at du evner at uddelegere og videndele.

Planlægning og gennemførelse af større øvelser skal følge NATO’s øvelsesplanlægning, hvorfor det er en fordel at du har kendskab til denne, men det er ikke et krav.

Du skal kunne kommunikere flydende i skrift og tale på dansk og engelsk.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.

Ansættelsen ved Arktisk Kommando sker jf. Grønlandsaftalen, der giver ret til blandt andet ydelser, bolig, flytning og frirejser til Danmark. Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.

Fast tjenestested er i Nuuk.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til chefen for øvelses-, uddannelses- og træningssektionen orlogskaptajn Michael Hjorth på mail fko-a-chj7@mil.dk eller telefon +299 36 40 70.
Du kan kontakte Seniorsergent Jacob Hermann Mønster Matthiesen AKO HR Partnerelement ved Personelkommandoen på mail FPS-JHM@mil.dk eller telefon +299 56 53 18, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 3 timer (bagud).

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på mail FPS-JUK@mil.dk eller telefon 3266 5722.

Ansøgningsfristen er den 4. august 2025.
Samtaler forventes at gennemføres løbende og foregå via FIIN VTC eller TEAMS.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opga-ver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og mili-tære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

At flytte til Grønland er en stor oplevelse: Der er rig mulighed for naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Som ansat i Nuuk har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug, hvilket gør det nemt at komme ud at nyde naturen. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Sidst, men ikke mindst gør vi som arbejdsplads meget for at have et stærkt socialt sammenhold med alsidige arrangementer, og har du familien med til Nuuk eller på besøg, er de naturligvis også meget velkomne.

Såfremt du efter en samtale er den valgte kandidat vil Arktisk Kommandos HR-Partner indkalde dig og din evt. partner til en samtale, hvor der orienteres om forholdene omkring livet i Nuuk, familiemæssige forhold o.a. og du/I vil naturligvis også have muligheden for at stille spørgsmål.

Fakta

Application due
04-08-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Grønland

Workplace


Contact
Michael Hjorth 
OK/CHJ7
 
 
 
Share/Print