Som projektofficer bliver du en central nøglespiller i udviklingen af MOVCON, fra en underafdelingsstruktur og frem imod en bataljonsstruktur, med en blanding af værnepligtige og stående styrke.
Du vil, med støtte af de faglige eksperter i MOVCON – være en primær aktør i, at drive udvikling frem imod MOVCON version 2.0.
Om os
Movement Control (MOVCON) er en operativ værnsfælles enhed under Joint Movement and Transportation Organization (JMTO). Vores opgave består i, at understøtte Forsvarets strategiske transport til internationale operationer og øvelser i udlandet. Vi støtter enheder fra hele Forsvaret med rådgivning i pakning af gods og rejsedokumenter, så transporterne går efter planen, og vi opretter og opererer transportterminaler i havne, lufthavne og på jernbanestationer over hele verden.
Vi skal vokse til en enhed af bataljonsstørrelse, hvor vi skal løse flere - og større - operative opgaver, ved blandt andet at modtage grunduddannede værnepligtige og derefter funktionsuddanne og indsætte dem, sammen med vores stående styrke.
Om stillingen
Som projektofficer vil du selvstændigt – med direkte reference til CH MOVCON – lede arbejdet med at gøre MOVCON klar til, at modtage, funktionsuddanne og indsætte værnepligtige fra ultimo 2026.
Din hovedopgave vil i den relation være fokuseret imod:
- Organisering af værnepligtsenheden.
- Standardiseret uddannelsesforløb.
- Organisering og hvervning af uddannelseskadre.
- Udrustning.
- Uddannelses- og operative materielpakninger.
- Etablissement.
- Køretøjer.
Derudover vil du skulle:
- Samarbejde og koordinere med sideordnede og foresatte myndigheder, kommandoer og styrelser.
- Deltage i stabsarbejdet omkring udviklingen af MOVCON bataljonsstruktur.
- Løse ad hoc planlægningsopgaver.
I JMTO arbejder vi med Mission Command som ledelsesfilosofi, og vi sigter efter at klæde alle medarbejdere på til at tage ansvar og træffe beslutninger. Du får derfor mulighed for, at blive udfordret som projektleder, med et stort ansvar og handlefrihed.
Vi tilbyder:
- Rig mulighed for udvikling og uddannelse. JMTO’s medarbejdere er specialiseret personel, og det er afgørende, at der er plads til at vedligeholde og udvikle specialistkompetencerne.
- Gode studievilkår.
- Mulighed for at skabe din næste stilling ved MOVCON.
- Frihed under ansvar.
- Gode kollegaer, der har et stærkt sammenhold. Vi har et fladt hierarki og en uhøjtidelig tone blandt medarbejdere på alle trin.
- God work/life balance.
Om dig
Du er en erfaren premierløjtnant med baggrund i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet. Derudover ser vi gerne at:
- Du er analytisk velfunderet, har et godt overblik og en struktureret tilgang til arbejdet.
- Det falder dig naturligt at tage ansvar.
- Du har erfaring med uddannelse af værnepligtige og/- eller Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.
- Du ønsker at bidrage til enhedens forsatte udvikling.
- Du opfylder kravene i sundhedstriaden ved ansættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit daglige arbejdssted er Karup.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Arno Tage på telefon 4173 2546 eller på mail JMTO-M-CH@MIL.DK.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 26/27.
Stillingen er til besættelse 1. august 2025 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION
Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.
JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.
JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.