Vil du være med til at forme og drive fremtidens personaleforvaltning på en arbejdsplads, der bidrager til at redde menneskeliv og hævde dansk suverænitet? Er du en samtidig leder, der formår at skabe resultater og samtidig have fokus på trivselen blandt dine medarbejdere og kollegaer? Så er du måske vores nye næstkommanderende i Personel Management ved Helicopter Wing HW.
Om os
A1-sektionen (Personel Management) er fysisk placeret i hovedkvarteret på Helicopter Wing i Karup og hører organisatorisk under Støtteafdelingen. Vi har det overordnede ansvar for strategi og drift inden for:
-
Kommunikation
-
Løn
-
Kompetenceudvikling
-
Personaleplanlægning
-
Rekruttering og fastholdelse
-
Uddannelseskoordination
-
Arbejdsmiljø, idræt og trivsel
-
Kontakt til centrale administrative enheder og HR-partnere
A1 er inddelt i to elementer: Støtteelementet og Kommunikationselementet, og vi indgår som en vigtig støttefunktion på tværs af hele Helicopter Wing.
Om stillingen
Som næstkommanderende for A1 indgår du i sektionens ledelsesteam sammen med sektionschefen og elementlederen for Støtteelementet. Du fungerer som stedfortræder for chefen ved fravær.
Dine hovedopgaver vil være:
-
At lede medarbejdere – primært mellemledere og specialkonsulenter
-
Selvstændig sagsbehandling inden for uddannelse og kompetenceudvikling
-
Planlægning og afholdelse af HW’s strategiske bemandingsmøder
-
Være opsøgende og synlig over for eskadrillerne som bindeled mellem enheder og A1
-
Sagsbehandle personelsager (udnævnelser, uddannelsesforløb, kommissionsforberedelse mv.)
-
Koordinere med FAF Front Office om bemandingsstruktur og stillingsprioritering
-
Understøtte chefen med aktindsigtssager og opgaveprioritering
-
Koordinere og kvalitetssikre sagsbehandling internt og eksternt
Du vil få et alsidigt og selvstændigt opgavefelt og være med til at præge udviklingen i en sektion med stor organisatorisk betydning for Helicopter Wing.
Om dig
Vi forestiller os, at du::
-
Er kaptajn – eller premiereløjtnant, der er klar til udnævnelse
-
Har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for stabstjeneste og ledelse
-
Arbejder struktureret og selvstændigt, og trives med opgaver, der varierer i både kompleksitet og tempo
-
Er handlekraftig og opsøgende – du tager ansvar og spotter opgaver, før de lander på skrivebordet
-
Har en motiverende lederstil og kan håndtere konflikter konstruktivt
-
Bidrager aktivt til det gode samarbejde og fællesskab, der kendetegner HW’s stabsmiljø
-
Vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, fleksibilitet og godt humør. Stillingen giver dig et stærkt fundament for videre tjeneste i Forsvaret – både i HR og som stabs-/linjeofficer
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for A1, MJ Christian Biering på mail: HW-A1-001@fiin.dk eller på telefon 3046 4634.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Personelkommandoen på telefon 7281 9159.
Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26. Opstart vil forventeligt være 1. september 2025 eller efter nærmere aftale. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgningen.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Om Helicopter Wing:
Helicopter Wing er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere. Helicopter Wing træner og opretholder beredskaber, der understøtter såvel den nationale opgaveløsning som den internationale, herunder udsendelser af helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Helicopter Wing støtter ligeledes Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste 24 timer i døgnet 365 dage om året. Endvidere forestår Helicopter Wing den grundlæggende og supplerende flyveuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.