Vil du være med til at få hverdagen til at spille – og gøre en forskel i en meningsfuld organisation?
Har du styr på detaljerne, flair for koordinering og trives du med varierende opgaver i en dynamisk hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye administrative kollega i Contract Management & Compliance (CMC).
Om stillingen
Som administrativ medarbejder i CMC får du en central rolle i at sikre, at hverdagen fungerer – både for ledelsen og dine kolleger på tværs af afdelingen. Du vil blive tilknyttet én af sektionerne, men løser opgaver bredt i hele afdelingen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Koordinering og planlægning af møder og interne aktiviteter, såsom seminarer
- Ledelsesstøtte til chefer – fx økonomioverblik, bestillinger og rekrutteringsstøtte
- Håndtering af fakturaer og SAP-opgaver
- Besvarelse af administrative henvendelser
- Vedligeholdelse af interne databaser og systemer
- Generel administrativ støtte i afdelingen
Afhængigt af dine interesser og kompetencer, kan du også få ansvar for fx:
- Introduktionsprogram for nye medarbejdere
- Samle høringssvar på vegne af afdelingen
- Støtte til arbejde med juridisk skabelonkompleks
- Bidrag til udvikling og vedligeholdelse af processer
- Ansvar for oplæring af afdelingens elev
Vi tilbyder en hverdag med både forudsigelige og ad hoc-opgaver – og fleksibilitet i måden, du tilgår dine arbejdsopgaver på.
Om dig
Vi søger en kollega, der motiveres af, at få tingene til at køre – og som trives i en hverdag med mange kontaktflader.
Vi forestiller os, at du:
- Har en kontoruddannelse (fx inden for offentlig administration) eller lignende relevant baggrund
- Har solid erfaring fra en tilsvarende administrativ rolle
- Er selvkørende, struktureret og god til at prioritere
- Tager ansvar, følger op – og er god til at få opgaver afsluttet
- Er detaljeorienteret og løsningsfokuseret
- Er imødekommende, samarbejdsorienteret og trives med at hjælpe andre
- Har erfaring med IT-systemer som fx SAP – eller lysten til at lære det
- Bidrager med engagement og et godt humør
Frem for alt leder vi efter en person, der har lyst til at gøre en forskel og bidrage til fællesskabet.
Om os
Du bliver en del af Contract Management & Compliance (CMC) – en afdeling med ca. 60 medarbejdere fordelt i fem faglige sektioner. Vi arbejder med leverandørstyring og -opfølgning og er en del af Sourcing Divisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Vi lægger vægt på:
- Et godt arbejdsmiljø og høj trivsel – også når der er travlt
- Tværfagligt samarbejde og gensidig respekt
- Ordentlighed og fokus på målet – også når der er travlt
Afdelingen er i udvikling, og du vil få mulighed for at bidrage til at forme arbejdsgange og processer.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat i Forsvaret, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til et givent niveau og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredskabende, humanitære og andre operationer.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thea Ballegaard Laursen på telefon 2059 8220. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025. Der vil løbende blive indkaldt til ansættelsessamtaler. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Søg via nedenstående link og vedhæft dokumentation for uddannelse og evt. andre relevante bilag.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.