Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Flymekaniker til Kampflyværksted i Aalborg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Vi har brug for flere nye kolleger til at skrue på Forsvaret F-16 kampfly på vores Kampflyværksted i Aalborg.

Er du uddannet flytekniker/flymekaniker, så får du her muligheden for at bringe din faglighed i spil hver dag samtidig med, at du udfordrer og dygtiggør dig selv igennem spændende arbejdsopgaver og kompetenceudvikling

 

Om os

Vi varetager maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Du får i alt 330 kolleger, der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi består overvejende af civile medarbejdere. Vi har en værkstedsleder, 8 assisterende værkstedsledere og 43 kollegaer med blandet baggrund samt 5 flymekanikerlærlinge.

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der skal leveres høj kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse og dokumentation.

Vi vægter et højt fagligt niveau, og vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, som baseres på tryghed, tillid og gensidig respekt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen.

"Hos os er der højt til loftet, og rammerne er vide, men når det gælder, løfter vi i flok. Der er plads til personlig udvikling, og her er det dig, der sætter grænserne for hvor højt, du vil flyve. Jeg vil personligt sige, det er verdens bedste arbejdsplads", fortæller Christian Dokleder

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

 

Om stillingen

Du får et tæt samarbejde med dine erfarne kolleger blandt andet igennem vidensdeling. Vi varetager opgaverne med eftersyn, vedligeholdelse, reparation og test af F-16 flyet.

Dine primære arbejdsopgaver indebærer følgende områder:

  • Inspektion og reparation af F-16 flystel og komponenter.
  • Udførsel af alle relevante eftersyn på F-16.
  • Udskiftning af flydele og flykomponenter.
  • Fejlsøgning.
  • Test af systemer på fly.

En del af dine arbejdsopgaver, såsom dokumentation, vil foregå igennem It Programmet SAP Produktionsmiljø.

Rejseaktiviteter vil i mindre grad kunne forekomme blandt andet i forbindelse med din kompetenceudvikling

 

Om dig

Du er konstabel med en faglig uddannelse som flymekaniker.

Et kendskab til SAP vil være en fordel, men ikke et krav, da det kan blive en del af din kompetenceudvikling.

Vi arbejder med high-end flyvedligeholdelse, så du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit arbejde. Du er mødestabil, tålmodig og har en evne til at fordybe dig i dit arbejde, da arbejdet kræver fuld opmærksomhed.

Da en stor del af vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk foregår på engelsk, skal du have gode sproglige kundskaber i dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Du er team-player og bidrager til et godt og givtigt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for samarbejdet mellem interne og eksterne aktører. Ligeledes forventer vi, at du tager ansvar for egen læring.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren 

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at værkstedsleder Frank Kjærup på telefon 2555 2897.

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår kontakt Jim Kilbæk ved Personelkommandoen på mail FPS-JJK@FIIN.DK.

Ansøgningsfristen er den 1. juli 2025 men vi afholder samtaler løbende.

Jobsamtaler forventes gennemført hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.

 

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

 

Fakta

Application due
01-07-2025

Start date


Work hours


Position category


Position type

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print