Slesvigske Fodregiment
Forsyningsbefalingsmand i Forsyningselementet under Slesvigske Fodregiments Tjenestegrensafdeling for Kamptropper og Kamptjeneste, Kapacitetssektion Panser- og Mekaniseret Infanteri i Slagelse

Vil du være med til at forme sektionens logistik og forsyningsstruktur?

Brænder du for logistik og for at understøtte uddannelsen af Hærens kommende førere?

Så er stillingen som forsyningsbefalingsmand og elementleder i Kapacitetssektion Panser- og Mekaniseret Infanteri (TAPM) noget for dig.

Om os
Kapacitetssektion Panser- og Mekaniseret Infanteri (TAPM) varetager fagansvaret for pansret og mekaniseret infanteri i Hæren.

Vores ambition er at opretholde et højt fagligt niveau ved kamptropperne og sikre den bedst mulige opgaveløsning for Hæren – med respekt for balancen mellem arbejde, privatliv og eventuelle studier.

Vi er en målrettet, professionel og ambitiøs sektion, der sammen løfter et væsentligt fagansvar for Hæren. Som eksperter og sagsbehandlere inden for doktrin, teknologi, organisation og uddannelse er vi drivkraften bag udviklingen af vores fagområde.

Sektionen består af to elementer: ét med fokus på infanteri og ét på infanterikampkøretøjer. Infanterielementet har ansvaret for føreruddannelsen i kamptropperne og gennemfører våbenkurser for både befalingsmænd og officerer. Derudover håndterer elementet sagsbehandling af infanterirelaterede emner for både tjenestegrensafdelingen og Hæren som helhed.

Elementet er geografisk placeret i Slagelse, men har også satellitansættelser i Høvelte og Holstebro.

Vi værdsætter et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor alle yder deres bedste for at bidrage til opgaveløsningen. Stillingen kræver struktur, analytiske evner, overblik og stærke samarbejdsevner, da den både indebærer drift af de vigtigste kurser for kamptropperne og udvikling af doktriner, reglementer og sagsbehandling af centrale fagområder.

Om stillingen
Som forsyningsbefalingsmand og elementleder har du personelansvar for sektionens nyoprettede forsyningselement. Du er således en nøgleperson i sektionen fordi dit element har ansvaret for at understøtte den samlede sektion logistisk, ligesom du har ansvaret for at udvikle dit element i en bæredygtig retning for så vidt angår organisation og procedurer.

I tæt samarbejde med sektionens næstkommanderende og de to naboelementer vil du have ansvaret for tilrettelæggelse af logistikken omkring sektionens aktiviteter.

Det faste tjenestested er i Slagelse, men der er mulighed for hjemmearbejde og studieaktivitet. Da sektionen har medarbejdere i Slagelse, Høvelte og Holstebro, er der desuden mulighed for at arbejde fra disse tjenestesteder efter behov.

Stillingen er velegnet til videre studier, og vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til familieliv og fritid.

Om dig

• Du er udnævnt oversergent og uddannet forsyningsbefalingsmand.

• Du er selvstændig, initiativrig og løsningsorienteret.

• Du har erfaring med forsyningstjeneste herunder:

  • Materielforvaltning
  • ADR
  • SAP

• Du er et fagligt forbillede, der formår at lede.

• Du inddrager dine medarbejdere i beslutningsprocesser og trives i et miljø med stor handlefrihed.

• Du ser muligheder frem for begrænsninger og har gennemslagskraft.

• Du er en stærk formidler.

Hvis du har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt miljø og være med til at forme fremtidens infanteri i Hæren, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested er Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for kapacitetssektion Pansret- og Mekaniseret infanteri sektionen kaptajn Tommy Sylvest på telefon 9116 6193 eller på mail SLFR-TA-40A@MIL.DK 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Personelkommandoen på mail FPS-MEZ@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 4. august 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Slesvigske Fodregiment
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.

Fakta

Application due
04-08-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace


Contact
Tommy Sylvest 
 
 
 
Share/Print