Er du en stærk navigatør – og vil du gøre en forskel i undersøgelses- & analysearbejdet med nærved-ulykker og havarier med Marinehjemmeværnets fartøjer? Motiveres du af projektledelse, analyse og udvikling? Og kunne du tænke dig, at forestå autorisationen (á la SVN chef-prøver) af Marinehjemmeværnets (MHV) frivillige fartøjsførere, på vegne af CH MHV?
Så er du måske vores nye stabsofficer og primære havarisagsbehandler.
Om os
Du vil blive en del af Myndighedssektionen (MYSEK), der består af syv personer, der overordnet dækker: generel myndighedsadministration, MILSIK & ETAB og Rederifunktioner.
Den sikkerhedspolitiske situation har aktualiseret Marinehjemmeværnets strategiske ambition for, at være Søværnets og Hærhjemmeværnets Landsdelsregioner fremmeste partner til søs og i havn. Med en intensiveret tilgang af nye frivillige marinere, en opdateret vision for Marinehjemmeværnets udvikling og skærpelse af den sømilitære indsatsevne, er det spændende og udfordrende tider i Marinehjemmeværnet.
Den nylige politiske beslutning om tilgang af 21 større fartøjer og allerede igangværende anskaffelse af mindre specialiserede Force Protection fartøjer, stiller store krav til Marinehjemmeværnets parathed ift. at implementere og operationalisere disse nye kapaciteter, hvori du vil få et stort delansvar.
Stillingen er udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige og menneskelige plan, og vi sætter kompetenceudvikling, og frihed til at virke, højt på dagsordenen, hvorfor vores dagligdag er præget af en fri og uformel omgangstone.
Om stillingen
Som stabsofficer i Marinehjemmeværnets Myndighedssektion bliver du en nøgleperson i arbejdet med havarisager, læring, uddannelse og ændring af procedurer, når dette skønnes relevant.
Din mulighed for at få indflydelse på Marinehjemmeværnets strategiske udvikling vil være udtalte, hvis du selv ønsker det. Ligesom stillingen rummer rig lejlighed til at få indblik i en anderledes del af det maritime beredskab og blive klogere på at lede, inspirere og motivere frivillige marinere.
Opgaverne som primær havarisagsbehandler og stabsofficer ved Marinehjemmeværnet omfatter bl.a. følgende punkter:
- Autorisation af frivillige fartøjsførere (á la SVN chefprøver) på vegne af CH Marinehjemmeværnet.
- Undersøgelse af havarier og nærved-ulykker med Marinehjemmeværnet fartøjer, deres RHIB både og de kommende mindre Force Protection fartøjer.
- Udarbejdelse og fremlæggelse af Marinehjemmeværnet bidrag til møderne i CH Hjemmeværns Rederforum.
- Sagsbehandling af maritime erstatningssager.
- Sekretærvirket i Marinehjemmeværnets Skibshavarikommission (MSK).
- Samarbejde og vidensdeling med Forsvarets Skibshavarikommission og Maritim Sikkerhedssektion i Søværnskommandoen.
- Kontinuerlig styrkelse af egne kompetencer og kompetenceudvikling af relevante frivillige og ansatte i Marinehjemmeværnet irt. sejladssikkerhed og havarisagsbehandling, herunder ift. human factors, Safety-II, psykologisk tryghed mv.
- Projektledelse i forbindelse med indførelse at nyt materiel og nye procedurer.
- Flotillekontaktvirket og deltagelse i udvalgte arrangementer i tildelte hjemmeværnsflotiller.
- Deltagelse i "Lærer-På-Kald" ordningen ved HVS i relation til sejlende kurser.
- Rollen som IT-ansvarlig for relevante IT-aktiver, for eksempel Electronic Chart Systems (ECS).
Marinehjemmeværnets stab er geografisk fordelt med medarbejdere i både Ringsted og Brabrand, hvorfor det er muligt at medbestemme, hvor du geografisk vil placeres. Det forventes dog, at du lejlighedsvis forretter din tjeneste og netværker internt i den anden geografi også. Ligesom du må forvente, at tjenesten omfatter kortvarig rejseaktivitet (to til fem dage ad gangen) i hele landet i forbindelse med øvelser og besøg ved Marinehjemmeværnet flotiller.
Derudover skal du være forberedt på, at der vil forekomme rejseaktivitet og arbejde uden for normal kontortid, da vores frivillige typisk er aktive i aftener og weekender. Til gengæld tilbyder vi fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og stærk fokus på din faglige udvikling.
Om dig
Du er orlogskaptajn af taktisk linje, med stærke kompetencer på det navigatoriske område. Alternativt er du en erfaren kaptajnløjtnant, hvor der vil være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Stillingen vil dermed kunne bestrides som funktion i højere stilling.
Du har en solid erfaring fra varierende sejlende tjeneste og gerne stabstjeneste. Du udviser overhøjde, systematik og handlekraft. Som person er du empatisk og udadvendt og har let ved at skabe sociale relationer. Du fungerer godt i en anderledes kultur med dynamiske, komplekse og spændende samarbejdsrelationer. Du forstår at se sagerne fra flere sider, og skaber rum for, at dine samarbejdspartnere - frivillige såvel som fastansatte - også kan virke optimalt.
Du trives ved, at arbejde med forskellige mennesker og du kommunikerer let og uformelt. Sidst - men ikke mindst - udstråler du virkelyst og engagement i forhold til den særegne og forskelligartede maritime kultur ved Marinehjemmeværnet frivillige marinere.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med frivilligt arbejde, enten som led i tjenesten eller i fritiden. Samt at du har god forståelse for frivillighedens særlige dynamik og vilkår. Kørekort er en nødvendighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte OK Casper J. Toftgaard på telefon 2127 6944.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt, ved Personelkommandoen på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2025, og vi forventer at gennemføre samtaler kort herefter.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning og CV.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemme- & Marinehjemmeværnet
Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet og Landsregionerne en række opgaver inden for maritim bevogtning, farvandsovervågning, søredning og havmiljø. Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og er bl.a. ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.100 aktive frivillige marinere.
Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere i Marinehjemmeværnet, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere, ombord på Marinehjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder. Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone.
Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige plan. Du skal forvente, at din kompetenceudvikling og frihed til at virke prioriteres højt hos os.