Forsvarets Sanitetskommando
Sanitetsbefalingsmand ved Forsvarets medicinske luftevakueringsenhed – Strategic Aeromedical Evacuation (SAE)

Brænder du for sanitetstjenesten i en operativ enhed?
Ønsker du at være en vigtig brik i en lille, fleksibel enhed med ansvar for materiel og deltagelse i operativt beredskab? Så er det dig, vi søger!

 

Om os

SAE er placeret på Flyvestation Aalborg og organisatorisk underlagt Forsvarets Specialkommando (FSK). Vores kerneopgave er strategisk medicinsk luftevakuering. Vi støtter eksempelvis planlægning og udførsel af afhentning af syge eller sårede patienter (medarbejdere knyttet til Forsvaret) fra udsendelser eller internationale missioner.

Typisk anvender vi flyene C-130J Hercules eller CL-604 Challenger i tæt samarbejde med Eskadrille 721 ved Air Transport Wing.

Fra beordring til takeoff har vi 48-72 timer til at samle et MEDICAL CREW fra vores civile reserve bestående af anæstesilæge, anæstesisygeplejerske og en flight medic (behandler/paramediciner fra det præhospitale miljø), samt gennemføre nødvendige forberedelser.

På disse flyvninger har en fast flight medic fra SAE det taktiske ansvar og fungerer som forbindelsesled mellem MEDICAL CREW og flybesætningen – en rolle kaldet Medical Crew Director (MCD).

Som en del af SAE indgår du i Luftmedicinsk Center (LMC). Centerchefen er kommandolæge for Flyvevåbnet. Der er tre lægestillinger, hvoraf to støtter SAE. Det faste SAE-personel består af enhedens chef (major), en leder (oversergent) samt to flight medics.

Enheden står over for strukturelle ændringer, hvilket forventes at medføre ændringer i opgavetyper, herunder andre former for evakueringer.

 

Om stillingen

Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af enheden og har en central rolle i at sikre, at materiellet bliver vedligeholdt – både i garnisonen og under operationer. Opgaverne omfatter også bestilling af forsyningsgenstande og håndtering af disse i henhold til gældende direktiver. Som materielansvarlig er det din opgave at sikre, at enhedens materiel, medicotekniske udstyr og ambulancer altid er klar til indsættelse.

I det daglige fylder forvaltningen af materiel mest. Det drejer sig blandt andet om tilretning af enhedens beholdningsregnskab, opdatering af normeringer og planlægning af anskaffelser. Hvis du har de nødvendige kompetencer, kan du desuden indgå i de sanitetsfaglige funktioner og flyve med som flight medic ved evakueringer.

Du bliver en del af det faste personel i SAE, som udover dig består af en oversergent (enhedens daglige leder) og to konstabler, der fungerer som flight medics. Ved fravær af NK SAE forventes det, at du kan træde til og varetage ledelsen af enheden.

Du fungerer som chefens og lederens nærmeste rådgiver i forhold til den logistiske understøttelse af enhedens beredskab. Samtidig har du ansvaret for det normerede materiel og for at planlægge både vedligeholdelse og mønstring.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer. Du får mulighed for både faglig og personlig udvikling, og kompetenceudvikling vil blive tilrettelagt med hensyn til den operative tjeneste. Hvis behovet opstår – og hvis både lyst og evner er til stede – er der mulighed for videreuddannelse, både gradsmæssigt og fagligt. Derudover giver stillingen mulighed for mange unikke oplevelser.

 

Om dig

Du er udnævnt oversergent eller er en erfaren sergent med potentiale til udnævnelse, og du er desuden klar til at indgå i en uddannelsesaftale. Vi forventer, at du er i god fysisk form, og ved en ansættelsessamtale skal du kunne gennemføre og bestå Forsvarets fysiske basistest. Derudover forventer vi, at du er en selvstændig og handlekraftig person, der kan bevare overblikket og holde hovedet koldt i pressede situationer. Det er et krav, at du kan gennemføre og bestå en flymedicinsk undersøgelse.

Vi ser gerne, at du har:

  • Kendskab til SAP

  • Kendskab til DeMars

Det er en fordel, hvis du har:

  • Sanitetsuddannelse (MEDIC, JR MEDIC)

  • Stort kørekort

  • Udrykningskursus

  • Kendskab til medicin, så du kan sparre sundhedsfagligt med tilknyttede læger

Afhængigt af dine kvalifikationer må du forvente oplæring og kursusdeltagelse, især i starten. Vi lægger stor vægt på din faglige og personlige udvikling.

Personligt er du fleksibel, serviceminded og trives i et omskifteligt miljø. Du har en ydmyg tilgang til opgaverne, god situationsfornemmelse og evnen til at håndtere mange opgaver samtidigt. Enheden er under genopbygning og udvidelse, så det er vigtigt, at du kan gå forrest, tage initiativ og bidrage til udvikling. Du skal kunne indgå i dialog med personel af højere rang og diskutere operative forhold.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversergent Nicolai Behrendt på telefon 23 47 43 45. Alternativt kan du kontakte kommandolæge Vibeke Svennum på telefon 40 41 16 48.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 27. juli 2025
Samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

 

Mangfoldighed

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om Forsvarets Sanitetskommando

Forsvarets Sanitetskommando sikrer soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for – og varetager – sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Vi står for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personale, der tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

 

Fakta

Application due
27-07-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print