Har du lyst til at arbejde som våbenmekaniker inden for et bredt spektrum af våbenmateriel heriblandt nogle af de helt tunge? Kunne du tænke dig et alsidigt job af både faglig og operativ karakter? Så er denne stilling måske noget for dig. Søger du udfordringer, personlig og faglig udvikling, og kan du arbejde på et værksted med en omskiftelig hverdag? Så er det dig, vi søger.
Om os
Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af ca. 300 medarbejdere. Værksted Holstebro er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest. Værkstedet er certificeret indenfor Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001). Vi er ca. 48 rutinerede medarbejdere i Holstebro, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse, reparere Forsvarets specialkøretøjer, herunder kampvogne, pansrede mandskabsvogne, last- og personvogne, samt øvrigt materiel til vores soldater.
Hos har vi fokus på at den enkelte medarbejder kan få arbejdet og privatlivet til at balancere. Vi har fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt.
Om stillingen
Stillingen kan søges af både civile og militære.
Som våbenmekaniker vil du komme til at indgå i et team af uddannede mekanikere som arbejder ud fra opgaver og retningslinjer givet af den assisterende værkstedsleder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af håndvåbenmateriel, våbenplatforme på køretøjer samt saddelmager og intendanturmateriel.
Opgaverne vil være ud fra dine kvalifikationer, hvor du som udgangspunkt vil starte med at arbejde på håndvåben, og efterfølgende videreuddanne dig indenfor våbenplatforme på hjul-/bæltekøretøjer.
Du skal derudover deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon som en helt naturlig del af tjenesten.
Om dig
Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af høj kvalitet. Som faglig uddannet ved du, at det er vanskeligt at vide – hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det ofte haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt – så en fleksibel tankegang og en service-minded indstilling er afgørende parametre for at få succes i jobbet.
Du skal have en uddannelse som finmekaniker med speciale som finmekaniker eller våbenmekaniker, smedeuddannelsen med et speciale på niveau 4 i kvalifikationsrammen for livslang læring, værktøjsuddannelsen med speciale som værktøjsmager, entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen med speciale som landbrugssmed eller industriteknikeruddannelsen med speciale som industritekniker-maskin og minimum have kørekort til kategori B.
Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E.
Hvis du, som civil, ønsker en militær karriere, vil det også være muligt. Du vil dog først skulle igennem en afprøvning, der består af en fysisk basistest (løb og øvelser), lægeundersøgelse og psykologsamtale inden tilbud om ansættelse i Forsvaret. Dernæst forpligter du dig til at gennemføre Hærens Basisuddannelse (værnepligt) samt Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst
Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Holstebro.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Værkstedsleder; chefsergent Lars Witt på tlf.: 72837731 mobil: 29640611
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk ved Personelkommandoen på mail FPS-JJK@FIIN.DK.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2025.
Samtaler afholdes løbende.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.