1. Eskadre
Forsyningsbefalingsmand søges til vedligeholdelsesbesætningen i 1. Eskadre

Er du oversergent eller sergent med potentiale til udnævnelse et niveau frem? Har du en stor interesse for forsyningsområdet? Er du interesseret i at indgå i et uddannelsesforløb inden for lager og logistik? Vil du være med til at sikre, at enhederne af THETIS-klassen også i fremtiden sikkert og effektivt kan løse deres opgaver? Trives du med masser af snitflader – både internt og eksternt?

Hvis du kan svare ”ja” til ovenstående, vil vi opfordre dig til at søge stillingen som forsyningsbefalingsmand i vedligeholdelsesbesætningen.

Om os

Vedligeholdelsesbesætningen er en del af 1. Eskadre stab, hvor den primære opgave består i at varetage det generelle tilsyn med enheder af THETIS-klassen i forbindelse med værfts- og vedligeholdelsesperioder. Herunder har vi ansvaret for at udføre teknisk tilsyn, brugervedligeholdelse, adgangskontrol, beholdningskontrol samt tilsikre det operative og materielle beredskab.

Stillingen har fast tjenestested i Frederikshavn. Der kan forventes rejseaktivitet i forbindelse med værftsophold samt sejlads i forbindelse med prøvesejlads.

Om stillingen

Som Forsyningsbefalingsmand indgår du i ledelsen af Vedligeholdelsesbesætningen.

Dine primære opgaver vil være den forsyningsmæssige del, som består af forvaltning af vedligeholdelsesbesætningens og enhedernes myndighedsbeholdning, samt fremskaffelse og returnering af reservedele ved værftsophold. Dine sekundære opgaver indeholder emner som personeladministration af vedligeholdelsesbesætningens personel. Administrationen hidrører primært arbejdstidsplanlægning, registrering og kursusindstilling.

Derudover kan der værre ad hoc opgaver som deltagelse i klargøring og deltagelse i prøvesejladser og forsyningsassistance til øvrige THETIS-klasse enheder i Frederikshavn.

Om dig

Du er:

  • oversergent – eller sergent, som er vurderet egnet til udnævnelse et niveau frem - i Søværnet gerne med erfaring inden for forsyningstjeneste.
  • har kendskab til forsyningstjenesten i Søværnet, og har kvalifikationer og kompetencer indenfor DEMARS/SAP Myndighedsbeholdning og vedligeholdelsesmodulet.
  • sætter en ære i at levere et godt produkt baseret på grundighed. Som person arbejder du struktureret og følger op på løse ender. Du har mod på at påtage dig komplicerede opgaver og er åben for at søge alternative løsninger. Du har et godt helhedssyn, som med lethed sætter dig i stand til at gennemskue opgavernes sammenhæng og din rolle i besætningens opgaveløsning.
  • som leder udadvendt og ansvarsbevidst og god til at samarbejde med andre på tværs af faggrænser og grader. Du skal være klar til at håndtere uforudsete opgaver, som du skal prioritere med udgangspunkt i dit helhedssyn.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Lars Kresten Hoel på telefon 40328381

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Personelkommandoen på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 28. juni 2025. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om 1. Eskadre

1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt.  Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Fakta

Application due
28-06-2025

Start date
01-08-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print