Brænder du for at arbejde med personel, struktur og organisation og har du en skarp sans inden for området? Så er du måske vores nye sagsbehandler i Staben på Fighter Wing Skrydstrup.
OM OS
Personnel, Structure & Organization (POS) er Fighter Wings (FW) omdrejningspunkt for udviklingen af den fremtidige organisation og struktur. POS er med til at sikre den rigtige bemanding på det rigtige tidspunkt og af det rigtige personel til FW.
Personnel, Structure & Organization varetager også en del andre daglige opgaver med blandt andet, at sikre personellet har de rigtige uddannelser og tilladelser til at tilgå vores systemer.
OM STILLINGEN
Som sagsbehandler i Staben indgår du i sektionen Personnel, Structure & Organization, der har til opgave at skabe det store overblik og derved understøtte den fortsatte implementering af F-35. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver omkring personel mv., der stiller store krav til dine evner til at koordinere på tværs af FW, men også særligt med Flyverkommandoen og andre myndigheder.
Hvad du kan forvente i stillingen:
- Du vil skulle udvikle, organisere og vedligeholde relevante styringsværktøjer der er med til, at Fighter Wing kontinuerlig holdes på rette spor i sin udvikling.
- Du vil skulle sagsbehandle relevante opgaveområder, herunder udarbejde sags- og beslutningsoplæg samt sagsfremstilling i Workzone.
- Du vil komme til at indgå i et skarpt team bestående af to specialister samt chefen for sektionen.
- Du skal være med til at fastholde det gode sammenhold og du forventes, at du har en konstruktiv tilgang til styringen af en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter og forskellige krav.
- Du kan også få mulighed for, at blive inddraget i enkelt projekter eller opgaver relateret til dine faglige og personlige kompetencer.
OM DIG
Dit militærfaglige niveau er ikke det afgørende, da stillingsindholdet vil blive tilpasset dine kompetencer og niveau. Derfor kan du være enten premierløjtnant eller kaptajn.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det vigtigste er, at du har sagsbehandlingserfaring, og at du har forrettet tjeneste i lignende stillinger, gerne på højere myndighedsniveau.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har indgående kendskab til Forsvaret og gerne Flyvevåbnet og medbringer joberfaringer herfra.
- Arbejder målrettet og selvstændigt med dine opgaver, inden for dit eget område - og er god til at inddrage andres viden og evner i dit eget arbejde.
- Har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer.
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, samt på dansk og engelsk.
- Har et godt overblik, ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.
- Bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs af organisationen, byggende på gensidig respekt.
- Trives med at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver i en omskiftelig hverdag, på tværs af myndigheder med, til tider, højt arbejdspres og korte deadlines.
Din værnsbaggrund er ikke afgørende, idet det er dine personlige, faglige og sagsbehandlingsmæssige kompetencer, der tillægges størst betydning ved besættelse af stillingen.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler i vores team.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter og kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 3 og 4. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit daglige tjenestested er Fighter Wing på Flyvestation Skrydstrup.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Søren Kristensen, på telefon 728 48775.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 15. juli 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Tilflytterservice i Haderslev kommune
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Magnus Fink Nielsen tlf.: 2466 0312.
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.