Kunne du tænke dig en alsidig hverdag ved Forsvarets Sanitetskommando (FSK), hvor du bidrager med at administrere, servicere, skabe overblik og gør en positiv forskel i hverdagen for alle vores medarbejdere? Så er det dig, vi søger!
Om os
Produktionsdivisionen består af 2 afdelinger. Den ledige stilling er i Kompetenceudviklingsafdelingen, som består af otte medarbejdere, hvoraf der er lige mange militære og civile. Vores opgaver er bl.a. Kompetenceudvikling, SAR beredskab, HR, løn, administration i bred forstand af såvel fast ansatte som reservister.
”Du bliver en del af et fagligt og meget motiveret team, hvor humøret er højt og hvor vi hjælper hinanden”.
Vi lægger vægt på en fri og uformel omgangstone, hvor der også skal være plads til humor i en til tider travl hverdag.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder vil du få en alsidig rolle med fokus på administrative opgaver og praktisk support af en bred vifte af personelmæssig karakter. Der vil både være selvstændige arbejdsopgaver og opgaver, hvor du skal sparre med dine nærmeste kollegaer.
Du vil skulle administrere arbejdstid for en afgrænset gruppe medarbejdere, herunder også deres rejseaktivitet. Du vil få ansvaret for at forbedre og bidrage til vores proces for til- og afgang af personel.
Alt efter dine kompetencer, kan du forvente, at der i starten af ansættelsen forventeligt vil være en del kurser, som du skal deltage i. Disse vil udvikle og styrke dine faglige kompetencer i stillingen. Du vil også kunne få meget hjælp på kontoret hvor dine gode kollegaer vil kunne hjælpe dig i gang.
Du får en spændende stilling i et dynamisk miljø, hvor tonen er uformel og præget af godt kollegaskab, tårnhøj faglighed og særdeles motiverede kollegaer. Du indgår i et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i afdelingen, og i administrationen i særdeleshed.
Om dig
Du er moden og ansvarsbevidst, ligesom du er serviceminded, engageret og fleksibel. Du kan trives med, at opgaver ind i mellem skal løses med kort varsel. Det er en fordel hvis du har en relevant administrativ uddannelse, kendskab til SAP og Microsoft Office.
Du har gode samarbejdsevner og er serviceminded, omstillingsparat samt kan samarbejde med mennesker med forskellig faglig baggrund fra det civile og/eller fra militæret.
Du må ikke være bange for at begå fejl – det gør vi alle. Kontoret, og afdelingen, har en åben og ærlig kommunikation. Det er der, hvor vi lærer mest fagligt og om hinanden.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel/korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen er en værnsfælles stilling på korporalniveau og kan søges af kandidater fra konstabelgruppen fra alle tre værn. Lønramme samt udnævnelse til korporal afhænger af din værnstilknytning og vil blive afklaret ved evt. ansættelse.
Dit faste tjenestested vil være Brabrand.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Kompetenceudviklingsafdelingen major René Sejer Jensen på telefon 72 81 82 61 eller 50 84 87 60.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 25. juni 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.
Tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.