2. Eskadre
Taktisk Officer Efterretning til Fregatten ABSALON

Er du taktisk officer i Søværnet og har du et ønske om at anvende, udvikle og ikke mindst udfordre dine kompetencer som søkriger? Så er stillingen som Taktisk Officer Efterretning muligheden for at bringe alle dine taktiske færdigheder i spil.

ABSALON kan tilbyde en udfordrende tjeneste, som fremmer dine muligheder for avancement inden for den taktiske retning.

 

Om os

ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale og nationale maritime operationer. ABSALON har de seneste år gennemført DANSARC og øvelsessejlads.

Programmet i år står på opdatering af skibsplatformen, egentræning og øvelsessejlads. I 2026 skal ABSALON forventeligt have en beredskabsperiode, hvor fregatten typisk er på varsel til indsættelse i internationale operationer.

 

Som en af Søværnets kampenheder, har vi stort fokus på de sømilitære kernekompetencer, og vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent besætning med et stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar i en proaktiv opgaveløsning. Hos os vil du blive del af en fleksibel arbejdsplads, hvor professionalisme og fokus på opgaverne går hånd i hånd med godt teamwork.

 

Vi fokuserer på evnen til situationsbestemt opgaveløsning. Samtidig fokuserer vi på, at vores kultur skaber vores resultater. ABSALON fire kerneværdier er respekt, sammenhold, professionalisme og loyalitet.

 

Ombord på ABSALON lægger vi ligeledes vægt på et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og arbejder aktivt for Forsvarets krav til militær fysisk træning

 

Om stillingen

Du bliver en del af skibets operationsdivision og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets operationer og øvelser, samtidig med at du vil fungere som taktisk rådgiver for skibsledelsen sammen med de tre andre taktiske officerer.

Taktisk Officer Efterretning (TAO-E) er en spændende stilling ombord. Til søs kommer du til at indgå i ledelsen af skibets operationsrum, når vi ikke er i klart skib. Som vagthavende TAO er du på vegne af chefen ansvarlig for fregattens taktiske indsættelse. Du vil blive ansvarlig for efterretninger og elektronisk krigsførelse, samt fungere som våbenleder.

 

Det forventes, at du i en travl hverdag med mange opgaver, stadig har viljen til at finde tiden til fordybelse inden for dit område.

 

Udgangspunktet for daglig tjeneste er fra basehavnen i Frederikshavn, men vi er naturligvis pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra. Der vil blive udleveret en fjernarbejdsplads (FAP) ved møde ombord.

 

Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage kan forventes.

 

Vi tilbyder en spændende hverdag med masser af udfordringer, mulighed for personlig udvikling og ikke mindst: En masse gode kollegaer!

 

Om dig

Du er premierløjtnant, alternativt kaptajnløjtnant med lyst til for en periode at vende tilbage til det sejlende operative miljø.

Det er en fordel hvis du har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet.  Hvis du mangler TOK eller dele af TOK vil dette blive en del af en udviklingskontrakt.

Du skræmmes ikke af en kultur, hvor arbejdsdagene til søs ofte kan være lange.

 

Du har et stort ønske om at dygtiggøre dig inden for sømilitær taktik, og er villig til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for dit tildelte fagområde. En stærk faglig interesse for det maritime taktiske område er afgørende for din succes i stillingen, og det forventes, at du er engageret i forhold til udvikling og implementering af SOP’er inden for dit felt.

 

Det bliver din opgave at være én af dem, der går forrest i ABSALONs opgaveløsning.

 

Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet. Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter og kaptajnløjtnanter i løngruppe 3 og 4. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsen.

 

Dit faste tjenestested bliver Flådestation Frederikshavn.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte operationsofficeren på ABSALON, kaptajnløjtnant Jesper Mygind Mikkelsen på mail: 2E-ABSL-OPO@mil.dk, eller telefon 6130 0111.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen ved Personelkommandoen på telefon 7281 9130.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest muligt.

 

Ansøgningsfristen er torsdag den 17. juli 2025 og vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter udløb.

 

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Du er velkommen til at medsende FOKUS bedømmelser.

 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 

Om 2. Eskadre

2. Eskadre (2 ESK) er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.

Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

 

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: at sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Fakta

Application due
17-07-2025

Start date
01-08-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
Jan Erik Niegsch 
BS01
Andreas Esben Knudsen 
HR-Konsulent
72819130
22944500
 
 
Share/Print