Jydske Dragonregiment
Taktisk kommunikationsbefalingsmand ved 3 Eskadron/Uddannelsesbataljonen/Jydske Dragonregiment i Holstebro

Brænder du for tjeneste ved en HRU-enhed, og ønsker du samtidigt at udnytte dine evner inden for IT og signal, og trænger du til en forudsigelig hverdag i faste rammer?

Kan du håndtere konstabelelever? Så er det måske dig vi skal bruge i 3 HRUESK– i daglig tale også kaldt ”Bulldog Eskadronen”.

OM OS

 V Uddannelsesbataljon/Jydske Dragonregiments hovedopgave er at modtage og uddanne værnepligtige samt personel til Hærens Reaktionsuddannelse. Begge uddannelser gennemføres to gange årligt. 

Bataljonens vedligeholdelsessektioner består af meget erfarent personel, der sætter en ære i deres arbejde med fokus på at bataljonens enheder har flest mulige køretøjer og materiel til deres rådighed.

Vi har fokus på en professionel og fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne, hvor alle hjælper hinanden og får opgaven løst.

Stillingen er ved 3. HRUESK, som uddanner soldater i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse til Hærens Stående Reaktionsstyrker. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har uddannelsesstart hvert år i december og juni. Der vil således året rundt være to til fire delinger unge soldater i gang med deres grundlæggende infanteriuddannelse. Eskadronen skal og vil uddanne Danmarks bedste infanterister.

For at kunne dette har vi sammensat et team af kompetente kadre, befalingsmænd og officerer og fagligt personel, der kan forestå uddannelsen. Vi er en travl enhed, da vi enten uddanner HRU-soldaterne, os selv, eller støtter bataljonen med gennemførelse af uddannelse. Det er afgørende, at vores medarbejdere og det faglige personel er i stand til at leve op til de krav, vi stiller til professionalisme og loyalitet. Opgaverne, som vi løser, stiller krav til den enkelte medarbejders modenhed og planlægningsevne, da opgavernes omfang ofte kræver, at den enkelte arbejder selvstændigt og løser de pålagte opgaver.

Det er endvidere vigtigt for os, at vores kollegaer i enheden fremstår som rollemodeller for de unge soldater, vi uddanner.

Ved eskadronen hersker der en ærlig og direkte dialog mellem soldater og ledere. Vi er stolte over at have en enhed med en professionel tilgang og et højt fagligt niveau, hvor vi hver dag stræber efter at fastholde vores position som Hærens bedste HRU eskadron.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives, og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

JOBBESKRIVELSE

Som Taktisk Kommunikationsbefalingsmand vil du være ansvarlig for eskadronens signaluddannelse og være næstkommanderende for kommandosektionen, hvilket inkluderer kontrol med køretøjer, materiel og våben samt at være forberedt på at overtage taktiske opgaver for eskadronsbefalingsmanden.

Du skal understøtte 'Klar til kamp', hvad angår eskadronens signalmidler forud for øvelser og skydeperioder.

Du vil som eskadronens ressourceperson indenfor signaltjeneste komme til at undervise eleverne på eskadronens signalmidler.

Du indgår i eskadronens kadre, hvilket betyder at du er med til at undervise vores KSE og være tilbagemelder på øvelserne.

Du skal være rede til at støtte på tværs af bataljonen, både indenfor egne kompetenceområder samt ved uforudsete opgaver.

Vi tilbyder muligheden for at få lagt en tjenesteplan med diverse kurser og udviklingsaktiviteter, som kan bruges i bataljonen og i din videre karriere i forsvaret.

OM DIG

 Du er allerede udnævnt oversergent eller alternativt er du en sergent med ca. 3-4 års erfaring fra sergentniveauet og vurderet egnet (FOKUS) til oversergentniveauet. Hvis du ikke allerede har oversergentkursus, så skal du forvente at dette indgår som en del af en kompetenceudvikling ved ansættelsen.

Det vil være en fordel hvis du har gjort tjeneste som gruppefører ved stående reaktionsstyrke.

Som befalingsmand i 3. HRUESK er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, målrettet og holde fokus på opgaveløsningen samt kan indgå i samarbejde med kollegaer på alle niveauer - både internt i eskadronen som i bataljonen.

Du skal have interesse og flair for signaltjenesten samt være interesseret i at understøtte uddannelsen af konstabeleleverne.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen og lægger vægt på at holde dig i fysisk god form.

Du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på en gang. Du er god til at samarbejde - både med kollegaer, undergivne og foresatte.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.  

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Martin Stenger på tlf. 4138 5311  eller via mail: JDR-5B-300A@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Eva Olesen på telefon 2480 4787.

Ansøgningsfrist er 20-07-2025. Samtaler forventes gennemført i uge 31 .

Stillingen ønskes besat den 01-09-2025 , eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT

Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”. 

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jd

Fakta

Application due
20-07-2025

Start date
01-09-2025

Work hours
37 timer

Position category


Position type

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
Karl Martin Stenger 
UAFDCH
 
 
 
Share/Print