Er du engageret og samarbejdsorienteret? Har du lyst til, at bidrage til drift og udvikling af Forsvarets uddannelser samt til forskning og udviklingsaktiviteter inden for militære operationer?
Så er det dig vi søger!
Du bliver souschef i Forsvarsakademiets største institut, med højt kvalificerede militære og civile medarbejdere, der brænder for at producere og levere viden og undervisning af høj kvalitet til gavn for Forsvaret.
Om os
Forsvarsakademiets institutter udgør det faglige omdrejningspunkt for akademiets uddannelses-, udviklings- og forskningsvirksomhed.
Institut for Militære Operationer (IMO), består af fire centre: Center for Værnsfælles Operationer (CVO), Center for Landmilitære Operationer (CLO), Center for Maritime Operationer (CMO) og Center for Luft- og rumoperationer (CAO).
IMO har ansvaret for at levere den operative undervisning på officersuddannelserne, Master i Militære Studier, samt på en række efteruddannelser.
IMO gennemfører forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for militære operationer med henblik på at styrke Forsvarets uddannelser, doktrinudvikling samt udviklingen i Forsvaret generelt.
Om stillingen
Som souschef bistår du først og fremmest institutchefen i instituttets overordnede udvikling og styring, herunder den daglige drift, og er stedfortræder for institutchefen i dennes fravær.
Som souschef og en del af instituttets chefgruppe, favner du over en bred og alsidig opgaveportefølje og bliver ansvarlig for en lang række ledelses- og koordinationsopgaver i et tæt samarbejde med instituttets centerchefer.
Stillingen giver mulighed for, at du efter aftale med institut- og centerchefer kan undervise i operationer på MMS, den militære diplomuddannelse (MDU) eller efteruddannelser, i forhold til din kompetenceprofil. Herudover får du mulighed for at gennemføre og/eller bidrage til IMO forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for militære operationer.
Du får en bred snitflade til Forsvarets myndigheder, FAK stab, skoler og institutter. Herudover skal du bidrage til og deltage i samarbejde med danske og udenlandske civile og militære uddannelsesinstitutioner, samt andre relevante samarbejdspartnere i og uden for Danmark.
Stillingen er krævende, men du vil gennem et intensivt indkøringsforløb og med støtte fra kollegaer, hurtigt opnå et særdeles godt kendskab til de særlige krav, forhold og vilkår, der knytter sig til uddannelse af officerer, forsknings- og udviklingsarbejde ved Forsvarsakademiet samt indsigt i militære operationer i alle tre værn og på værnsfælles niveau.
Stillingen er et oplagt sted at få målrettet din faglige og personlige kompetenceudvikling og skærpet din profil, inden for disse områder. Stillingens indhold samt placering er ligeledes en mulighed for eksponering overfor store dele af Forsvarsministeriets koncern, samt for en potentialemæssig afklaring til andre stillinger på samme eller næste niveau.
Du skal være opmærksom på, at der vil være rejseaktivitet i ind- og udland forbundet med stillingen.
Om dig
Du er major/orlogskaptajn og har gennemgået VUT-II/L, Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende udenlandsk kursus.
Du har en solid operativ og ledelsesmæssig erfaring og en bred viden om militære operationer.
Du har forståelse for relevansen af høj kvalitet i undervisningen af kommende og nuværende officerer, og at dette bygger på ny og opdateret viden om militære operationer. Det er en fordel, såfremt du har erfaring med uddannelse og doktrinudvikling, men ikke et krav.
Du holder dig opdateret inden for fagområdet, og du besidder en veludviklet analytisk kapacitet, som du aktivt kan bringe i spil ift. undervisning og udvikling. Du er god til at kommunikere og formulerer dig klart på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.
Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og struktureret med en bred opgaveportefølje, ligesom du kan indgå i et effektivt teamwork med andre.
Vi lægger vægt på gensidig støtte, vejledning og sparring mellem instituttets medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende stillingsindehaver, Major Martin Klitgaard, på telefon 4185 0587.
Efter den 1. august 2025 skal du ved spørgsmål til stillingen, kontakte den kommende chef for Institut for Militære Operationer, oberst Jakob Buus Madsen på telefon 5352 5787.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at ringe til HR konsulenten ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse hurtigt muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
OM FORSVARSAKADEMIET
Vi uddanner Forsvaret til at løse de unikke opgaver, Forsvaret har. Vi skaber livslang læring gennem relevante, praksisnære og tidssvarende uddannelser, og vi bidrager til samfundsdebatten gennem kvalificeret forskning og udvikling.