Logo for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Styrings- og projektkoordinator til Forsvarets Supply Chain i Ballerup.

Er du god til at bevare overblikket i en kontekst med komplekse sammenhænge og samtidig have opmærksomhed på detaljen?

Er du god til analytisk tænkning og til at kommunikere og koordinere?

Så er det dig, vi søger!

 

Om os

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) er en af Danmarks største indkøbsvirksomheder og er leverandør af alt fra snørebånd til køretøjer til resten af Forsvaret – hvad enten de er i Danmark eller i udlandet. Foranlediget af den nye sikkerhedspolitiske situation, skal vi fremover anskaffe endnu mere materiel til Forsvaret. Dette skal understøttes af en moderne og effektiv Supply Chain, så de, der skal sikre Danmarks sikkerhed, får deres materiel til tiden.

Du bliver en del af Styringselementet i Center for Styring, som varetager de styringsmæssige og rammesættende opgaver for Materiel og IT til tiden – i fred, krise og krig.

Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og et fleksibelt og motiverende arbejdsmiljø. Tempoet er indimellem ganske højt, men vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og fokus på work life balance.

 

Om stillingen

I Styringselementet har vi en stor organisatorisk snitflade og deltager i tværgående projekter og arbejdsgrupper, hvorfor der forekommer en del samarbejde på tværs af både FMI og koncernen som helhed.

Styringselementet er blandt andet ansvarlig for at sikre rettidig involvering af Supply Chain forhold i nye anskaffelsesprojekter således, at drift og senere bortskaffelse af materiellet sker mest effektivt.

Opgaverne omfatter en høj grad af styring og koordination med anskaffelsesprojekterne samt relevante fagligheder fra idé til implementering. Som en del af opgaven er det dit ansvar at udarbejde en samlet logistisk analyse for anskaffelsen og på baggrund heraf komme med en logistisk anbefaling til projektet.

Endvidere er din rolle at skabe et overblik over igangværende materielanskaffelser og deres effekt på de logistiske forhold i et end-to-end perspektiv. Herunder at sætte fokus på rettidig planlægning og forberedelse samt sikre at projektets delleverancer på logistikområdet fuldføres, og at anskaffelsen klargøres til drift.

Du bliver en succes i stillingen, hvis;

Du besidder evnen til at skabe en helhedsforståelse på tværs af en kompleks koncern. Du trives i en verden med skiftende prioriteringer, leverer resultater med høj kvalitet og formår at følge opgaver og projekter til dørs.

Du har stærke analytiske evner og formår at håndtere mange forskelligartede arbejdsopgaver i en travl hverdag. Du har øje for detaljen og formår samtidig at bevare overblikket og helhedssynet.

Du trives med at opbygge og vedligeholde relationer baseret på gensidig tillid og faglig respekt. Du tager ejerskab for opgaver og evner at inddrage relevante interessenter i din opgaveløsning. Samarbejde, vidensdeling og formidling er områder hvor du levere gode præstationer, og du ser løsninger, som fungerer på tværs.

 

Om dig

Vi ser gerne, at du:

Arbejder struktureret, tænker holistisk og med respekt for deadlines.

Har en evne til at planlægge, gennemføre og korrigere komplekse fagområder med mange forskellige interessenter.

Analyserer og forstår selv meget komplekse sammenhænge og udstråler autoritativ selvtillid, ydmyghed og integritet.

Let tilpasser dig til forskellige situationer, er velformuleret og professionel i din fremtoning.

 

Uddannelsesmæssigt har du påbegyndt eller gennemført en militær masteruddannelse eller tilsvarende.

Vi ser gerne, at du har erhvervserfaring inden for Forsvaret og/eller Supply Chain, og at du evt. har gennemført en projektlederuddannelse (PRINCE 2).

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

 

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsen.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Styringselementet Maja Fabricius på telefon 2376 4292.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen ved Personelkommandoen på telefon 7281 9130.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.

 

Ansøgningsfristen er mandag den 4. august 2025. Vi gennemfører løbende ansættelsessamtaler.

 

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Du er velkommen til at medsende FOKUS bedømmelser.

 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel,  IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

 

Fakta

Application due
04-08-2025

Start date
01-09-2025

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Københavns omegn

Workplace


Contact
Andreas Esben Knudsen 
HR-Konsulent
22944500
Maja Fabricius 
 
 
Share/Print