Air Transport Wing
Rekrutteringskoordinator og SoMe content creator ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Kan du lide at navigere i en forandringsfyldt hverdag, og er du hurtig til at tilegne dig ny viden? Har du den kreative værktøjskasse i orden og brænder for rekruttering og kommunikation på de sociale medier? Så tilbyder vi en stilling som rådgiver og koordinator i vores ledelsessekretariat (LESEK).

Om os

Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere.

Vores opgaver er udfordrende og komplekse, hvorfor det er vigtigt, vi alle er dygtige og fagligt stærke. Vi stiller derfor krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads. Og omvendt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.

Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark.

Ledelsessekretariatet er omdrejningspunktet for formidling af viden på langs og på tværs i organisationen. Vi støtter chefgruppen som rådgivere inden for sagsbehandling, kommunikation og arrangementsplanlægning. Derudover er vi udførende på ledelsesbeslutninger på vegne af chefgruppen til resten af myndigheden.

Om stillingen

Som rekrutteringskoordinator indgår du i et team med en med samme ansvar som dig og i skal udgive en årsplan for aktiviteter, som ATW skal deltage i, og herunder koordinerer ressourcer med underlagte enheder og sikre afviklingen.

Som SoMe content creator skal i medvirke til at give ATW det ’rette udtryk’ på vores platforme nuværende såvel som fremtidige. Herunder skal i sikre kommunikation i øjenhøjde for vores primære interessenter – jobsøgende, uddannelsessøgende og befolkningen generelt.

Generelt skal du være helhedsorienteret, så den rådgivning, du giver, er så langtidsholdbar og effektfuld som muligt. Du skal kunne arbejde i en ledelsesmæssig rådgivningsfunktion med alt, hvad det indebærer af faglighed og fortrolighed.

Vi tilbyder

Et alsidigt, interessant og spændende job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er en loyal og selvstændig oversergent eller sergent med et godt udviklingspotentiale, der kan trives i et arbejdsmiljø med omskiftelige arbejdsopgaver og prioriteter. Du skal være god til at have mange bolde i luften, kunne ændre prioriteringen af dine opgaver, når forudsætningerne ændrer sig - og ikke mindst være en god teamplayer.

Du må gerne have stabserfaring, og det forventes, at du har gode kompetencer inden for planlægning og kommunikation og kan kommunikere i både skrift og tale på såvel dansk som på engelsk.

Du skal have ’flair’ og en nysgerrighed for rekruttering, SoMe, samt modet til tænke nyt og omsætte det i praksis. Du kommer til at bidrage til udviklingen af vores SoMe strategi for Facebook, Instagram og LinkedIn. Du har den gode historie for øje, og du har en evne til at formulere dig levende i skrift og tale. Det falder dig naturligt at skabe netværk og danne nye relationer som du bruger til at skabe spændende content til vores platforme.

Personlige- og faglige kvalifikationer samt erfaring vil blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelse.

Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til HEM, ligesom du skal være parat til og vurderet egnet til udsendelse i INTOPS.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Preben Skaarup Rasmussen på mail ATW-LSEK-101@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. august 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 32 og 33. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hvem er Air Transport Wing?

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver. Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.

Fakta

Application due
03-08-2025

Start date
01-10-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print