Er du erfaren befalingsmand, som har evnerne og lysten til at indgå i 2 Sanitetskompagni Command Team og samtidig fungere som Kompagnibefalingsmand og Delingsfører for Kommandodelingen?
Har du et operativt mind-set og en naturlig egenskab til at være en rollemodel for soldater omkring dig uanset rang?
Om os
Vi er en del af 1. Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen leverer logistik på kamppladsen, og lægger vægt på, at alt personel er i besiddelse af et højt forandringsberedskab og lever op til deres ansvar som professionelle soldater – kendetegnet ved korrekt adfærd, gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og høj faglighed.
”2. Sanitetskompagni lever under mottoet: Soldiers saving soldiers”
2. Sanitetskompagni er en enhed med et stort engagement og et meget højt aktivitetsniveau. Vi brænder for det, vi laver, og det smitter af. Kompagniet består af lige under 160 faste soldater fordelt på officerer, befalingsmænd og konstabler og samarbejder fast med læger og sygeplejersker fra Forsvarets Sanitetskommando, og er derfor en af Hærens absolut største enheder. Kompagniet er et fuldt operativt kompagni, der leverer sanitetsstøtte til hele brigaden. Desuden uddanner vi sanitetsdelinger til kampbataljonernes stabskompagnier, og indgår i den faste INTOPS turnus. 2. Sanitetskompagni indgår sammen med dele af 1. Logistikbataljon i et af NATOs beredskaber, og det stiller store krav til den enkelte soldats mentale og fysiske parathed.
Vi lægger tyngde i: Troværdighed, Faglighed, Mod og Loyalitet.
Om stillingen
Stillingen er både til dagligt og i felten aldeles krævende og stiller derfor store krav til dine evner inden for håndtering af pres. Overordnet kan dine arbejdsopgaver inddeles i tre kategorier:
- Kompagnibefalingsmand – Du vil spille en stor rolle i udviklingen af kompagniets sergentgruppe. Kompagniet råder over ca. 50 befalingsmænd, hvilket stiller aldeles store krav til dine ledelseskompetencer inden for motivation og kommunikation, samtidig med, at du har et blik for den enkelte soldat udviklingsbehov og potentialer.
Du indgår i kompagniets Command Team, hvor samarbejde og sparing omkring kompagniets personel og opgaver vil have stort fokus. I Command Teamet er der ydermere en mulighed for med de andre Command Teams i bataljonen at påvirke bataljonens opgaveløsning og dagligdag.
- Kommandodelingsfører – Du skal virke som delingsfører for kompagniets kommandodeling og direkte fører for kommandosektion. Du vil have ansvaret for at uddanne og udvikle personellet i kommandodelingen. Under indsættelsen vil du være ansvarlig for kompagniets kommandostation, og selvstændigt kunne træffe beslutninger for kompagniets indsættelse på vegne af chefen.
- Administrationsbefalingsmand – Du vil have en række administrative opgaver, hvor det forventes, at du vil være i stand til løse. Opgaverne beror sig blandt andet på administrering af arbejdstid, rejseoprettelse og vagtplaner i forbindelse med respektive beredskaber. Ud fra de parametre rådgiver du kompagnichefen og delingsførerne ud fra de nævnte opgaver. Dette vil foregå i tæt samarbejde med bataljonens S1.
Om dig
Du er seniorsergent med en operativ uddannelses- eller administrativ baggrund. Alternativt er du en meget erfaren operativ oversergent.
Som kompagnibefalingsmand er det ikke dig, der som udgangspunkt kommer til at ”stå med fingrene i såret”, men du skal have interessen for at lære sanitetskompagniets doktrinære indsættelsesmuligheder. Det er derfor ikke et krav, at du har en sanitetsmæssig baggrund, men du skal som minimum have interessen for at sætte dig ind i procedure og vilkår for kompagniets soldater både i det daglige samt under den operative indsættelse.
- Du har lysten og evnerne til at arbejde med administration, uddannelse og operative opgaver.
- Du udviser selvstændighed og initiativ i opgaveløsningen og arbejder gerne sammen med andre for at opnå det bedst mulige resultat.
- Du er loyal over for opgaven, dine kollegaer og kompagniet, og du sætter en ære i at levere varen, også når tingene spidser til.
- Du er en rollemodel, som er klar til at indgå i kompagniets Command Team, hvor det forventes at du vil kunne spare med kompagnichefen omkring alt fra administration, personel, uddannelse og den generelle opgaveløsning.
- Du har bred erfaring som mellemleder i Forsvaret, ligesom du har forståelse for arbejdsfordelingen og arbejdsgangene i en underafdeling.
- Det er ønskeligt, at du har udsendelseserfaring.
Da du skal kunne indgå i beredskab og udsendes ved en aktivering, skal du kunne godkendes jævnfør sundhedstriaden, herunder personlig helbredsundersøgelse, tandeftersyn, Forsvarets fysiske basiskrav og grundvaccination – dette er et krav ved evt. ansættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef, Nathalie Hjorth Karlborg på telefon 22 66 66 55, eller kigge forbi mit kontor til en snak og en kop kaffe.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Du kan søge stillingen via nedenstående link senest den 31. august 2025. Du bedes medsende kopi af din seneste FOKUS bedømmelse. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe disse til en evt. samtale.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.