Manchet
Elektriker til stilling med spænding i ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Vi søger en alsidig elektriker til service – og mindre reparationsopgaver.
Om os
Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.
Værksted Aalborg består af ca. 85 rutinerede medarbejdere, der varetager eftersyn, vedligeholdelse, reparation, montageopgaver og opgraderinger af Hærens materiel. Materiellet spænder fra personbiler over lastvogne/trailere til pansrede køretøjer samt containere, elektronik - og våbenmateriel.
Hos os vægter vi høj faglighed, effektive arbejdsgange samt et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde er i fokus. Vi prioriterer kompetenceudvikling og arbejder målrettet på at udvikle vores medarbejdere, så vi står stærkt til fremtidens opgaver.
Værkstedet er certificeret i Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.
Om stillingen
Afdelingen vi søger til, består af 8 faglærte elektrikere & mekanikere samt en værkfører.
Arbejdsopgaverne er varierede og består i eftersyn af forskellige specielle elinstallationer, modificeringsopgaver, ny-installation mv. Arbejdet udføres primært på containere og køretøjer.
Da dine arbejdsopgaver vil være mange og forskelligartet, er der stor mulighed for afveksling i jobbet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Eftersyn
- Fejlfinding
- Reparationer
Arbejdet foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø med stor fokus på kvalitet og sikkerhed. Du bliver en del af et team, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med engagerede og motiverede kolleger.
Vi sørger for en god oplæring både gennem sidemandsoplæring såvel som efteruddannelseskurser. Der vil være en del rejsearbejde forbundet med stillingen. Der må påregnes ca. 40-60 rejsedage årligt, langt det meste i DK, men også i begrænset omfang udland. (Europa/Grønland)
Om dig
Vi forventer, at du har svendebrev som elektriker, automatiktekniker eller tilsvarende håndværksmæssig uddannelse.
Som person er du kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk, hvilket afspejles i det daglige arbejde. Vi forventer, du kan arbejde selvstændig og levere kvalitet i arbejdet til aftalt deadline.
Ligeledes er det vigtigt, at du bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for samarbejdet.
Da arbejdsopgaverne indebærer kørsel i forbindelse med opgaverne, er kørekort til kategori B et krav. Kendskab og erfaring med KLS styring er ønskeligt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Aalborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Jan Nyborg på telefon 4132 2915.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 12. august 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde