Forsvarsakademiet
Ingeniørlærer til Føringskursus for linjeofficerer på Frederiksberg Slot

Er du en holdspiller, som trives i en travl og dynamisk hverdag, hvor omdrejningspunktet er taktik, uddannelse og udvikling, og har du lyst til at arbejde med videreuddannelse af Hærens kommende kaptajner? Er du klar til at bidrage med din faglighed inden for ingeniørtjeneste på bataljons- og brigadeniveau?

Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning til stillingen som ingeniørlærer på Føringskursus.
 

Om os
Center for Landmilitære Operationer (CLO) hører under Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet. Centeret har ansvaret for uddannelsen af Hærens officerer inden for planlægning og gennemførelsen af landmilitære operationer og er fysisk placeret på Frederiksberg Slot.

Centeret består af cirka 40 medarbejdere, der er opdelt i følgende elementer:

  • Føringskursuselementet (hvor du skal arbejde).
  • Militær diplomuddannelseselementet.
  • Operations- og føringsuddannelseselementet.
  • Forsknings- og Udviklingselementet.

Omdrejningspunktet for centerets arbejde er således at gennemføre relevante og motiverende uddannelser for Hærens officerskorps. 

Stillingen, du skal søge, hører under Føringskursuselementet, som er ansvarligt for udvikling, planlægning og gennemførelse af Føringskursus for såvel linjeofficerer som officerer af reserven.

Føringskursus er videreuddannelsen af hærens officerer inden for emnerne taktik, stabsmetodik og føring på bataljons- og brigadeniveauet. Kursisterne er primært premierløjtnanter fra Hæren, der efterfølgende skal ud og virke som underafdelingschefer og stabsofficerer.

Elementet består af et lærerteam på 14 medarbejdere med en blanding af majorer og kaptajner. Vi er inddelt i lærerfunktioner efter faglighed (manøvre, efterretning, ISR, ildstøtte, ingeniørstøtte, logisk og føringsstøtte). Herudover indgår to civilt ansatte i elementet, som varetager driften af CLO simulationscenter.

Dagligdagen er centreret omkring udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. Vores fokus er taktiske overvejelser, stabsarbejde samt føringsøvelser på bataljons-  og brigadeniveauet.

Du kommer til at indgå et fagligt og socialt fællesskab, hvor vi dagligt drøfter doktrin og taktik på baggrund af Hærens og NATO’s reglementer. Det gør vi for at kunne tilrettelægge og gennemføre spændende og udfordrende undervisning af vores officerskollegaer. Føringskursus er sammen med resten af CLO og Hæren i en spændende og udviklende periode, hvor vi henover det næste års tid overgår til NATO-doktrin og -metode for operative overvejelser.

I lærerteamet har vi fokus på trivsel og herunder balancen mellem arbejde og privatliv. Vi har en konstruktiv og kammeratlig tone og prioriterer at hjælpe hinanden. Du vil således få kollegaer, der er gode til at støtte dig og dække ind ved behov.

Den daglige tjeneste er inden for almindelig arbejdstid, hvor den enkelte har stor frihed til at planlægge sin egen arbejdstid i forhold til opgaver, forberedelse mv. Vi har ca. 10 dage med aftentjeneste om året, i forbindelse med stabsarbejder og føringsøvelser, samt ca. 4 internatophold i løbet af et år.
 

Om stillingen.
Din primære opgave vil være at varetage undervisningen i ingeniørtjeneste.

Dette i form af doktrinlektioner såvel som i forbindelse med stabsarbejder. Herudover vil du have mulighed for at indgå i diverse udviklingsorienterede projekter afhængigt af dine kompetencer, vilkår og ønsker.
 

Om dig
Vi søger en kaptajn med både operativt og undervisningsmæssigt flair.

Du skal have ingeniørbaggrund og ønskeligt have erfaring fra tjeneste i en bataljons- eller brigadestab.

Der lægges vægt på, at du har en naturlig interesse for områderne taktik, doktrin og føring, og fortsat ønsker at udvikle dig inden for disse.

Du bør være i besiddelse af gode ledelsesmæssige og pædagogiske evner, da du skal undervise en differentieret gruppe kursister med forskellig erfaring og uddannelsesbaggrund.

Da tjenesten gennemføres i rammen af et lærerteam, er det vigtigt, du er en holdspiller, der trives med at samarbejde med sidestillede.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i København.

Der er mulighed for at bestride stillingen som midlertidig tjeneste i en periode på to år.


Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Føringskursuselementet, major Theis Kokfelt på mail: FAK-IMO-LO21 eller mobil 24 82 41 30.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 27. juli 2025. Samtaler afholdes i uge 31.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. 
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Fakta

Application due
27-07-2025

Start date
01-09-2025

Work hours
37

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print