Om os
Forsyningsgruppen er en del af Søværnskommandoens materiel-, logistik- og etablissement sektion (N4), der arbejder med materiel og logistik til underlagte myndigheder. Sektionen består af 14 professionelle og engagerede kollegaer hvor implementering, kontrol, logistik, drift af materiel er i fokus. Kort og godt skal N4 understøtte Søværnets styrkeproduktion, beredskab og indsættelser. Sektionens opgaveportefølje er bred, og har berøringsflader til store dele af Forsvarsministeriets område.
I N4 er trivsel højt prioriteret. Omgangstonen er uformel og sparringen samt det kollegiale sammenhold er grundlaget for vores indbyrdes arbejdsrelationer. Vi lægger vægt på kommunikation og integritet samt et fællesskab med fokus på dine kompetencer og prioriteringer
Om stillingen
Som forsyner assistent i Søværnskommandoens Forsyningsgruppe vil du spille en central rolle i at sikre, den daglige forsyning og drift af Søværnet.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Assistere med controlling af Søværnets materiel bestillinger
- Assistere med normeringssager og vedligeholdelse af styklister
- Varetage saneringssager og SUB controlling
- Varetage vedligeholdelsen af sektionens teamsite på FIIN
Stillingen giver et stort netværk og berøringsflade i en videre karriere i Forsvaret og en bred forståelse for hele Søværnet.
Der vil være en grundig oplæring i stillingen og dette gøres med udgangspunkt i din erfaring.
Stillingen kan indebære rejseaktivitet, primært indenrigs i forbindelse med kurser og møder.
Stillingen bestrides med fasttjenestested fra Karup. Efter aftale kan tjenesten delvist udføres fra hjemmearbejdsplads.
Om dig
Vi søger en konstabel, der har mod på nye udfordringer.
Du er ansvarsbevidst, trives med faste procedurer og har sans for kvaliltet i det daglige arbejde.
Du kan varetage opgaver hvor fokus og struktur er essentielle.
Du formulere dig præcist og forståeligt – både mundtligt og skriftligt.
Erfaring med SAP eller som forsynerassistent er en fordel men ikke et krav.
ANSÆTTELSESVILKÅR:
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte N4 på telefon 25520524.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Personelkommandoen på mail FPS-RTH@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025, og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse 1. oktober 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen:
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndighederes opgaveløsning.