OPERATIONSSPECIALIST VED SPECIAL AIR OPERATIONS SEKTIONEN VED NATIONAL AIR OPERATIONS CENTRE
Er du en engageret befalingsmand, gerne med erfaring inden for planlægning og gennemførelse af operationer ved en af Flyvevåbnets Wings?
Ønsker du en udfordrende hverdag med operative aktiviteter og faglig udvikling?
Har du lyst til at arbejde med luftmilitære specialoperationer i et dynamisk arbejdsmiljø, sammen med gode kollegaer?
Om os
Flyverkommandoen udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I Flyverkommandoen er det National Air Operations Centre (NAOC), der, på baggrund af et rammesættende direktiv fra Operationsstaben, udfører den operative planlægning og føring af nationale og internationale luftstyrker under fred, krise og konflikt.
Fra NAOC planlægges og indsættes relevante flyberedskaber, - ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder både i fred, krise eller krig, føres herfra. I forbindelse med træning, øvelser og operationer, planlægges og koordineres der med nationale og internationale samarbejdspartnere.
Til at føre luftstyrker i specialoperationer, er der i NAOC en sektion med særlig fokus på Special Air Operations.
Om stillingen
Du vil som operationsspecialist indgå i bemandingen af beredskaber under Special Operationskommandoens (SOKOM) myndighedsområde. Du skal forvente en del efteruddannelse i den forbindelse samt flere samtræningsaktiviteter med SOKOM og underliggende myndigheder. Du vil med dine kompetencer kunne forestå koordination mellem Special Operationskommandoens og Flyvevåbnets kapaciteter.
Ydermere kan du indgå i bemanding af NAOC i forbindelse med krisestyring, herunder også som en del af et fremskudt element.
Du kommer til at arbejde med en bred palet af opgaver omfattende indsættelse, øvelsesaktivitet, instruktørvirke, fagspecifik sagsbehandling, udfærdigelse og opdatering af Standard Operating Procedures og håndbøger.
Du kommer til at indgå i en sektion med en gruppe befalingsmænd og officerer, som alle har Special Air Operations (SAO) som primært arbejdsområde.
For evt. at opretholde status på specifikke kompetencer samt dyrke fagligt netværk kan der også blive mulighed for at deltage i relevante aktiviteter, der understøtter funktionen og SAO.
Om dig
Du er sergent, gerne med operativ baggrund. Såfremt du er konstabel vil du kunne indgå en uddannelsesaftale om gennemgang af den grundlæggende sergentuddannelse (GSU). Har du allerede gennemført GSU vil du blive udnævnt sergent, når du tiltræder i stillingen.
Du er en energisk person, som brænder for dit fagområde, og du har en fleksibel og pragmatisk tilgang til løsning af opgaver. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med planlægning, koordinering og gennemførelse af luftmilitære konventionelle operationer såvel som støtte til specialoperationer. Du har kendskab til flyvende kapaciteter samt gerne en dybere viden om en eller flere kapaciteter. Du har gode kommunikative evner skriftligt såvel som i direkte samarbejde med andre på tværs af forskellige fagområder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen/korporal/seniorsergent som har et godt udviklingspotentiale.Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal/sergent/chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested er Flyvestation Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschefen på tlf. 728 50020 eller på mail: FKO-F-CHNPS@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail FPS-OAR@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er d. 15. juli 2025. Vi afholder løbende samtaler. Stillingen er til besættelse den 1. august 2024 eller snarest muligt herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.