Er du træt af øvelser og har du brug for mere fleksibilitet i hverdagen, men vil gerne arbejde med nationale operationer, national krisestyring og få operativ tjeneste på stabsniveau, så kan du nu blive en del af en af forsvarets bedste arbejdspladser med rigtig gode kollegaer.
Om stillingen
Stabshjælperen i operations- planlægning og uddannelsessektionen støtter bredt i sektionen.
Du er ansvarlig for information management og rapportering. Du skal kunne taste i eMTEP, trække uddannelsesdata i Demars, monitorere sektionens sharepoint og kunne styre den operative drift af SitaWare.
De sidste to opgaver foregår i tæt samarbejde med G6.
Du skal støtte hverdagen i operations- planlægning og uddannelsessektionen, der består af G3, G5, G6 og G7 med alt fra lavpraktiske logistiske opgaver over klargøring til øvelser til monitorering af situationsbilledet under operationer og støtte til regionsledet uddannelsesaktiviteter.
Du kommer til at arbejde på tværs af hele regionens ansvarsområde og indgå i tæt dialog med alle regionens distrikter, men også med politiet og de øvrige sektorer.
Du skal desuden kunne virke som krypto-operatør efter gennemført uddannelse.
Dine opgaver løses hovedsageligt inden for normal arbejdstid, idet støtteopgaver for uddannelsesvirksomhed ofte ligger uden for normal daglig tjeneste og evt. også i weekender.
Din nærmeste chef er sektionschef MJ Casper Rosenvinge Thaarup og du vil i det daglige have berøring med alle 9 medarbejdere i sektionen.
Vi er klar til at give dig den fornødne funktionsrelaterede uddannelse.
Om dig
Du er konstabel og det forventes, at du som medlem af sektionen er indstillet på at arbejde selvstændigt inden for de primære opgaver i stillingen, ligesom det forventes, at du på eget initiativ er opsøgende i dit virke.
Du skal kunne trives med at udføre mange forskelligartede opgaver til støtte for hele sektionen, ligesom der lægges vægt på gode evner inden for samarbejde og kommunikation. Dette, da dine relationer rækker ud til mange forskellige personer, såvel interne som eksterne. Og så skal du have et godt humør og være indstillet på at deltage i arbejdspladsens sociale aktiviteter.
Om os
Landsdelsregion Øst (LRGNE) er en landmilitær operativ myndighed i Østdanmark under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen er operativt underlagt Forsvarskommandoen med direkte operativ reference til Hærkommandoen. Regionen indgår som en af komponenterne i samfundets beredskab. Ligeledes koordinerer regionen den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. katastrofer, ekstremt vejr og terroranslag. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.
Løn og ansættelsesvilkår for konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
For ansøgere i Hæren er løn og ansættelsesvilkår reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
Dit faste tjenestested er København.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Casper Rosenvinge Thaarup, enten på tlf. 7221 7244 eller på LRGNE-CHOPU@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 10. august 2025. Ansættelsessamtalerne forventes gennemført løbende og kan også gennemføres over Teams eller VTC. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Landsdelsregion Øst
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G1/4/8).