To Specialarbejdere/Ejendomsserviceteknikere til Flyvestation Aalborg
Har du hænderne skruet rigtigt på, nyder du at arbejde med store maskiner og har du et stort servicegen? Kan du se dig selv være en del af en større udvikling for serviceniveauet i Forsvaret, og gøre en konkret forskel for dine kollegaer og vores soldater?
Så har vi lige nu en spændende stilling på Flyvestation Aalborg.
Om os
Vi har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder.
Vi har til opgave at forbedre den lokale tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet. Lokalt er vi tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Om stillingen
Du bliver en del af Etablissement- og Terrænkommandoens lokale repræsentanter. Du vil opbygge et indgående lokalkendskab til Flyvestationen, der gør at du kan yde en optimal ejendomsservice.
Dine primære opgaver bliver at slå græsset på vores store flyfelt/landingsbane, som vi deler med Aalborg Lufthavn. Vi forestår klipningen med traktorer – både store og små og du vil blive en del af et fast hold, der klipper græsset i perioden mellem MAJ og NOV hvert år.
I den øvrige del af året kommer du til at assistere i drift og vedligeholdelse af vores bygninger, tekniske installationer, grønne områder og arealer.
Vi samarbejder tæt med andre afdelinger i Etablissement- og Terrænkommandoen, samt andre myndigheder.
Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet:
- Græsslåning, med traktor, redskabsbærer og buskrydder
- Driftsopgaver ude på arealet, bl.a. grønne områder
- Simpelt vedligehold af bygninger
- Mindre flytteopgaver, opstilling til arrangementer i mødefaciliteter
- Opfølgning på fejl, mangler og klager
- Ad hoc opgaver
Du vil samtidig blive en del af en afdeling, som fører tilsyn med eksterne leverandørers udførte arbejde, samt kontrollerer varemodtagelse og bestilte drift- og vedligeholdsopgaver.
Om dig
Det er ønskeligt, at du har erfaring med at operere med større maskiner, herunder traktor og gerne redskabsbærer, gerne med en baggrund som ejendomsservicetekniker, men dette er ikke et krav.
Det er at foretrække hvis du er vant til at bruge forskellige IT-værktøjer og mailsystemer.
Du taler dansk – og er flydende i skrift og tale. Du skal have nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.
Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde og bidrager selvfølgeligt til fællesskabet. Du arbejder selvstændigt og har et stort servicegen, derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem.
Det er en forudsætning, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 28.001,12 kr. pr. måned. Som ufaglært, sker ansættelsen som specialarbejder med en basislønnen på 25.401,76 kr. pr. måned.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Etablissement- og Terrænkommandoens område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Anders Uhrenholt på +45 4023 1204 eller chef for Partnerelementet på Flyvestation Aalborg, Kasernemester Mads Klug på +45 2481 4436.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Liv Malene Rasmussen på +45 32665557
Ansøgningsfristen er den 31/07-2025 Samtaler forventes afholdt løbende.
Ansættelse snarest muligt efter aftale, dog senest 1. oktober.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Kommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk