Center for Karriere og HR-rådgivning
To nye HR-partnere søges til team ved Air Defence Wing i Flyvevåbnet

Nyt HR-partnerteam søges til Air Defence Wing ved Flyvevåbnet
Brænder du for at arbejde med en bred palette af HR-opgaver? Motiveres du af at rådgive og støtte chefer i at tiltrække og fastholde medarbejdere – og vil du være med til at skabe synlige karriereveje for Air Defence Wing (ADW) og hele Flyvevåbnet? Ligger det naturligt for dig at opbygge gode relationer og finde løsninger i en kompleks hverdag? Så er det måske netop dig, vi søger.
 

Om os

Som HR-partner bliver du en del af HR Partnersektionen ved Flyvevåbnet, hvor vi understøtter ledelsen ved alle operative myndigheder med rådgivning inden for hele HR-området. Vi yder effektiv og professionel sparring, planlægning og gennemførelse af HR-projekter og udviklingsinitiativer. Siden januar har vi, som en del af det nye HR-forlig, sat fokus på dialogbaserede karriereplaner – og gennem dialog skabt langsigtede karriereforløb, som gavner den enkelte medarbejder, myndighed, værn og hele koncernen.

Vi er til stede hos Flyvevåbnets myndigheder i Aalborg, Karup, Skrydstrup og Skalstrup, hvor vi samarbejder tæt med ledelsen og vores kolleger i Personelkommandoen i Ballerup. Sektionen består af en sektionschef og 20 HR-partnere, og teamet er i vækst i takt med den øgede opgaveportefølje inden for karrierevejledning.

Vi vægter videndeling og samarbejde højt. Selvom I måske bliver de eneste fysisk placerede HR-partnere i Skalstrup, vil I have hele sektionen i ryggen – med daglige og ugentlige online check-ins. Vi respekterer hinandens forskelligheder og kompetencer, spiller hinanden gode og fastholder en uformel tone.
 

Om stillingen

Som HR-partner vil du sammen med en kollega løse en bred vifte af HR-opgaver. Indledningsvis vil fokus være på implementering af det nye bemandingssystem, herunder kortlægning af stillinger og kompetencer samt synliggørelse af karriereveje i den lokale myndighed. Med dette bidrager du til fundamentet for medarbejdernes karriere – og bliver senere med til at vejlede på baggrund af det.

I forlængelse heraf vejleder og uddanner du chefer, ledere og medarbejdere i dialogbaserede karriereplaner. Du støtter ledelsen i at vejlede både soldater og civile medarbejdere, så deres kompetencer, ambitioner og mål matcher forsvarets behov – og opbygger dermed en bred kontaktflade.

Du udfører både udviklingsorienterede opgaver, hvor du spiller en synlig og faciliterende rolle, og arbejder mere tilbagetrukket i enkeltbeskeder. Gennem analyser og tæt samarbejde med myndigheden tilpasser du opgaverne lokalt.

Eksempler på opgaver i starten af ansættelsen:

  • Deltage i møder og arbejdsgrupper for at opbygge viden om ADW og dets behov

  • Kortlægge stillinger i ADW

  • Støtte i personsager omkring ansættelser og udnævnelser

  • Koordinere rekrutteringsindsatsen i ADW

Senere opgaver kan inkludere:

  • Planlægge og facilitere bemandingsmøder i samarbejde med HR-enheder

  • Planlægge og afholde karrieredage – fysisk og virtuelt

  • Bidrage til talent management lokalt

  • Afholde exitsamtaler og rapportere resultater

I teamet aftaler I ansvar for opgaveområder, i tæt samarbejde med teamkoordinator, med mulighed for gensidig sparring. Du får dit eget ansvarsområde – men helt uden silo, med tydeligt samarbejde på tværs.

Dit primære arbejdssted er Skalstrup Flyvestation, med mulighed for hjemmearbejdsdage efter behov.
 

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus, VUK eller VUT-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført Føringskursus, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har et par års erfaring inden for HR og udvikling – eller har anden relevant baggrund. Du har erfaring med kompetence- og karriereudvikling, personelforvaltning eller strategisk HR; kendskab til Forsvarets organisation er en fordel.

Stillingen kombinerer både drift og udvikling, så du skal trives i et omskifteligt miljø med både tværgående samarbejde og selvstændige opgaver.

Desuden ser vi gerne, at du:

  • Er god til at opbygge og vedligeholde relationer

  • Har fokus på samarbejde både fagligt og personligt

  • Er nysgerrig og udviklingsorienteret inden for HR og vejledning

  • Har erfaring med projektledelse, facilitering og koordination

  • Har strategisk forståelse og evner at kombinere analyse, struktur og kommunikation

  • Er en dygtig formidler, både skriftligt og mundtligt

Forsvarets organisation kan være kompleks – derfor sørger vi for, at du bliver godt klædt på gennem en struktureret onboarding- og uddannelsesproces og får tilknyttet en mentor. Din personlige forståelse for organisationen, kulturen og målgruppen afgør, om du lykkes i rollen. Vi tilpasser opgaverne til dine kvalifikationer.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået bredt op både civilt og militært.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

 

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen og hverdagen, er du meget velkommen til at kontakte en af dine kommende kollegaer ved: Monica Nowack Lund på mail FPS-MNL@mil.dk  eller på telefon 3266 5042 (ferie i uge 30-31).

 

Har du brug for at tale med sektionschefen kan Stephanie Munch kontaktes på mail FPS-SMU@mil.dk  på telefon 3266 5707 (ferie i uge 28-30), Stine Hesselberg Johansen på mail FPS-SHJ@mil.dk eller på telefon 3266 5381 (ferie i uge 29-31) eller Line Lykke Pedersen på mail FPS-LPE@mil.dk eller på telefon 2367 4821.

 

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Anders Filtenborg, Personelkommandoen på mail FPS-AEF@mil.dk

 

Ansøgningsfrist er den 28. juli og samtaler forventes afholdt løbende samt i uge 28. Stillingen er til besættelse den 1. august eller hurtigst muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

 

Vi håber stillingen har fanget din interesse. Hvis du vælger at søge stillingen, vil vi bede dig overveje, om vi må dele dine ansøgerdata med relevante chef(er) i forsvaret, der måtte have lignende stillinger, du måske endnu ikke har opdaget eller endnu ikke er kommet i opslag. Det vil ikke få indflydelse på, hvorvidt du er i spil til denne stilling, men det vil potentielt give dig mulighed for at komme i spil til flere stillinger, der er inden for dit fagområde. Du kan til enhver en tid trække din samtykke tilbage. Ønsker du at vi må dele dine ansøgerdata, med relevante rekrutterende chefer, der måtte have lignende stillinger, bedes du blot anføre det øverst i dit CV.

 

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

 

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk



Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Fakta

Application due
28-07-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer om ugen

Position category


Position type
Fuldmægtig
HR
Rekruttering

Workplace
Østsjælland

Workplace


Contact
Stephanie Munch Schneider 
Stine Hesselberg Johansen 
 
 
Share/Print