Air Transport Wing
Assisterende Sikkerhedsofficer til Air Transport Wing Aalborg Sikkerhedskontor

Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser? Så er det måske lige netop dig, som vi mangler ved vores Sikkerhedskontor. Air Transport Wing (ATW) tilbyder en udfordrende stilling som assisterende sikkerhedsofficer med grad af sergent ved vores Sikkerhedskontor (SIKKON) på Flyvestation Aalborg.

Er du klar til at påtage dig en nøglerolle i opbygningen og udviklingen af en ny, større og stærkere Air Transport Wing med afsæt i forsvarsforliget?

Så har vi jobbet til dig.

Om os

Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere.

Vores opgaver er udfordrende og komplekse, hvorfor det er vigtigt, vi alle er dygtige og fagligt stærke. Vi stiller derfor krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads. Og omvendt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.

Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark.

ATW SIKKON behandler alle former for militære sikkerhedsrelaterede (MILSIK) aspekter der anvendes i løsningen af ATW pålagte opgaver, og sikkerhedsarbejdet er naturligvis med som en del af omdrejningspunktet for hele Flyvestation Aalborg og for Flyvevåbnets igangværende operationer med transport- og inspektionsfly. Vi har derfor en spændende og dynamisk hverdag.

Vi har altid ”fingeren på pulsen” – vi er med hvor det sker.

Om stillingen

Som sagsbehandler inden for MILSIK, blive du en nøglefunktion i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer ved ATW SIKKON. ATW SIKKON er et kontor der virkelig har fingeren på pulsen i driften og udviklingen af den lokale sikkerhedsorganisation og dermed også hele Flyvestation Aalborg. Du vil skulle varetage funktionen som ATW Assisterende Sikkerhedsofficer, i tæt samarbejde med ATW primære Sikkerhedsofficer. Her skal du arbejde for at MILSIK altid medtages når ATW pålægges opgaver, såvel under nationale som internationale øvelser og skarpe operationer.

Stillingens opgaver består bl.a. i at vurdere, analysere og iværksætte relevante sikkerhedsmæssige tiltag, formidle beredskabsmæssige foranstaltninger og gennemføre sikkerhedsmæssige briefinger.

Vi søger derfor profiler, gerne med forudgående ekspertise eller som minimum med en interesse inden for det sikkerhedsmæssige segment, således at du kan indgå i håndteringen og prioriteringen af de MILSIK sager vi bearbejder og analyserer. Vi udarbejder nemlig de sikkerhedsmæssige retningslinjer ATW og Flyvestation Aalborg skal bruge i sin opgaveløsning. Praktisk baggrund inden for de sikkerhedsrelaterede sagsområder, uanset niveau eller medie, kan derfor være ligeså værdigfulde som de øvrige færdigheder du besidder og anvender. Derfor er vi også åbne for ansøgere med anden relevant erfaring inden for Forsvaret end kun sikkerhedsområdet.

Sikkerhedskontorets medarbejdere deltage individuelt på ATW interne MILSIK eftersynshold, og på sigt indgår de også som en del af Flyvåbnets MILSIK eftersynshold ved andre enheder i Flyvevåbnet. Dermed vil du have stor indflydelse på den daglige sagsbehandling omkring MILSIK for både ATW, for Flyvestation Aalborg og for hele Flyvevåbnet.

Høj service, faglig stolthed og et stærkt sammenhold er nøglebegreber, der kendetegner vores Sikkerhedskontor. Vi tror på, at vi som et samlet team skaber de bedste resultater gennem arbejdsglæde, og det kendetegner vores løsning af de mange forskelligartede opgaver vi varetager. Vi lægger desuden stor vægt på fleksibilitet og engagement.

Som team gør vi en forskel – vi vil noget sammen.

Du vil naturligvis som en del af oplæringen inden for MILSIK, blive uddannet og trænet til at kunne betjene de specialer som kræves, herunder behandlingen af personlige sikkerhedsgodkendelser. Herudover bliver du som befalingsmand også blive inddraget i at udvikle og træne sikkerhedskontorets øvrige kollegaer og øvrige medarbejdere ved ATW.

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job med faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du har et grundlæggende kendskab til Forsvaret og at du har en interesse for det sikkerhedsmæssige tjenestefelt. Du skal derfor være handlekraftig og kunne fungere i et ofte hektisk og meget omskifteligt arbejdsmiljø.

Du er analytisk stærk, meget samarbejdsorienteret og kan kommunikere klart og præcist. Endvidere behersker du gerne engelsk i skrift og tale, og har en vis flair for IT-systemer.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

- Har interesse i de sikkerhedsmæssige udfordringer en operativ enhed som ATW kan komme ud for, om end det omhandler den personlige sikkerhed eller generelle MILSIK forhold ved ATW og Flyvestation Aalborg.

- Har specialiserede færdigheder, der kan bringes i anvendelse under dit daglige arbejde og som er med til at styrke en dynamisk og moderne sikkerhedsforståelse.

- Ønsker at bidrage til udviklingen af en fremsynet og relevant sikkerhedsorganisation i en verden præget af hastige forandringer.

Du vil her være med til at gøre en forskel i en konstant dynamisk verden, hvor det er vigtigt at være relevant og fremsynet. Personlige kvalifikationer vil derfor blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelsen.

Har du modet og viljen, kan stillingen ved ATW Sikkerhedskontor give dig unikke kompetencer og erfaring, der vil styrke din professionelle udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til Cosmic Top Secret og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Evt. uddybende spørgsmål om stillingen, uddannelse og operationsmønster kan stilles til chefsergent Lars Dyrskjøt på telefon 72 84 62 10 eller på mail ATW-SIK-004@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Ansøgningsfrist er 27. juli 2025, men send gerne din ansøgning inden – vi er klar til at se nærmere på den med det samme.

Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om ATW

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing (ATW). Vores vigtigste ressource for at leve op til det er vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af

nationale samfundsopgaver. Vi løser mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark og har altid indsatte fly.

Fakta

Application due
27-07-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print