Specialoperationskommandoen
CIS sagsbehandler ved Specialoperationskommandoen i Aalborg

Radio Subject Matter Expert og sagsbehandler til kommunikations- og IT-sektionen (J6) ved Specialoperationskommandoen

 

Om os

Specialoperationskommandoen består af en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset – med slædepatruljen Sirius samt Forsvarets Dronecenter. Specialoperationskommandoen blev etableret med henblik på at styrke og øge Danmarks specialoperationskapaciteter. Danske specialoperationskapaciteter bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

I Specialoperationskommandoen arbejder vi tæt sammen på tværs af fagområder, og vi har et konstruktivt og godt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Som en niveau II myndighed lægger vi vægt på god forvaltningsskik og at levere faglig kvalitet til tiden.

Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber både nationalt og internationalt.

Specialoperationskommandoens J6 er en ud af tre sektioner i Operationsstøtteafdelingen. J6 består af seks medarbejdere; En sektionschef (M331), en souschef (M331), to sagsbehandlere (M321), en sagsbehandler (M232) og en sagsbehandler (M231). Sektionens hverdag er præget af dedikerede og dygtige kollegaer, teamwork, høje kvalitetskrav og et stort netværk.

J6 arbejder overordnet med radiokommunikation og klassificerede netværk.

I J6 lægges der særlig vægt på at udtænke løsninger, der tilgodeser SOF-området. Det kræver høj selvstændighed, fleksibel tilgang til opgaver og et innovativt mindset, der ”kender doktrinen”, men som også kan udtænke anderledes og uventede løsninger på høj- og lavteknologiske problemstillinger. Sektionen består af dedikerede og dygtige medarbejdere, hvor vi i fællesskab sætter en ære i, at levere løsninger af høj kvalitet. Sektionens medarbejdere har en stor kontaktflade både nationalt og internationalt, som vi værner om.

J6 ser ind i, ligesom resten af SOKOM, opbygningen af et NATO hovedkvarter for specialoperationer, det bliver en både spændende og omfattende opgave – det bliver du en del af.

 

Om stillingen

Som radio Subject Matter Expert (SME) og sagsbehandler ved J6 indgår du i et højt specialiseret team, der har fokus på at tilsikre de bedst mulige rammer for de danske specialstyrkeres evne til operativ indsættelse.

I stillingen vil du have fokus på planlægning af nationale og internationale øvelsesaktiviteter. Du vil arbejde med budget og tværgående aktivitetsplanlægning for kommunikation ved kommandoområdet. Du er ansvarlig sagsbehandler på Specialstyrkernes Taktiske Kommunikation (STK). Du vil som STK sagsbehandler skulle holde dig ajour med den teknologiske udvikling på området, hvorfor du vil deltage i messer og industribesøg. Dette vil ske i tæt koordination og samarbejde med Logistiksektionen (J4) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Du vil få ansvaret for at vedligeholde samarbejdet med internationale samarbejdspartnere, herunder indgå i internationale SOF CIS arbejdsgrupper.

I J6 vægtes work-life balance højt, men grundet Specialoperationsstyrkernes generelle høje beredskab vil jobbet i perioder medføre lange dage og rejseaktiviteter i både ind- og udland.

 

Om dig

Du er seniorsergent (M231), eller en erfaren oversergent (M221) som er vurderet egnet til udnævnelse.

Endvidere er det en fordel, at du har gjort tjeneste på styringsniveau III eller højere, samt har et indgående kendskab til CIS på taktisk niveau.

Du skal have længere tids erfaring med taktisk kommunikation og klassificerede og operative netværk.

Som J6 sagsbehandler er du helhedsorienteret og arbejder med afsæt i en høj faglig ambition. Du er ansvarsbevidst, struktureret, løsningsorienteret og selvmotiveret. Du fremmer et godt samarbejde og har et højt fagligt niveau, som du anvender proaktivt i opgaveløsningen.

Du besidder gode kommunikationsevner på dansk og engelsk – mundligt såvel som skriftligt.

Det er ønskeligt at du har erfaring med Specialstyrkernes operative opgaveløsninger, herunder indsigt i en fleksibel indsættelsen af kommunikationsløsninger.

Du skal kunne godkendes til NATO SECRET.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter, på tlf.: +45 72 85 71 91. 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 17. august 2025 og samtaler forventes afholdt lønende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM SPECIALOPRATIONSKOMMANDOEN

Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.

Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.

Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”

 

Fakta

Application due
17-08-2025

Start date
01-10-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print