Kapacitetsansvarlig LAND
Sagsbehandler til våbensektionen i kapacitetsansvarlig land i Ballerup

Vi er stolte over at være en del af en spændende organisation, der fokuserer på at levere våben og materiel til soldaterne. Så brænder du for at gøre en forskel for Forsvarets og Hjemmeværnets soldater, og kan du se en ære i at arbejde med våben og skydebanemateriel til vores soldater, så er du måske på vej til et spændende og udfordrende job i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup.

Om os
I Våbensektionen har vi ansvaret for at anskaffe, udvikle og drifte kapaciteter inden for våbenområdet. Vi har således ansvaret for vores materiel fra "vugge til grav". Vores ansvarsområde strækker sig over pistoler, geværer og maskingeværer til panserværns-missiler, skydebanemateriel og meget andet. Da vi er overordnet materielansvarlige inden for vores område, er vores fornemste opgave at tilvejebringe det ønskede materiel, så det er til rådighed i rette mængde, til rette tid og i rette kvalitet for forsvarets ansatte samt hjemmeværnets frivillige.

Den stigende trussel mod Danmark og oprettelsen af Accelerationsfonden mv. har kun forøget vores arbejde, og der venter en stor opgave med anskaffelse, implementering og drift af flere våben de kommende måneder og år. Derfor har vi brug for flere gode kræfter i sektionen.

Om stillingen
Dit primære sagsområde vil være drift af vores pistoler og haglgeværer. Sekundært vil du støtte med drift og udvikling af øvrige systemer i samarbejde med kollegaer fra sektionen. Dette vil sandsynligvis blive inden for skydebane- og målmateriel, men fastsættes endeligt efter dine ønsker og sektionens behov.

I samarbejde med sektionens øvrige driftsansvarlige vil du, udover at sikre drift og udvikling af egne kapaciteter, også skulle støtte i kommende anskaffelses- og udviklingsprojekter inden for hele sektionens område. Dermed vil du få mulighed for at påvirke Forsvarets udvikling inden for hele håndvåbenområdet.

Om dig
Selvom vi har nogle ønsker til, hvad du skal kunne, så er det vigtigste for os, at du er ærekær i forhold til din faglighed, nysgerrig og naturligt hjælper andre, og at du interesserer dig for dine kolleger og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du har en stor interesse for de våbentekniske aspekter, og har lyst til at blive endnu dygtigere på området. Du skal kunne arbejde selvstændigt og formå at holde fremdrift i flere forskellige arbejdsopgaver samtidig.

Vi forventer, at du er seniorsergent eller oversergent med potentiale for udnævnelse.

Det er en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet i DeMars, da dette er en afgørende del af dit arbejde i sektionen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil som udgangspunkt være i Ballerup, men der kan være mulighed for at forrette tjeneste med fast tjenestested i Jylland. Dette vil blive drøftet i forbindelse med en evt. samtale.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Nicolai C. B. Jensen på tlf. 4174 3434.


Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 9. november 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Vi arbejder som udgangspunkt på ansættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel,  IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta

Application due
09-11-2025

Start date
01-01-2026

Work hours
37

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Københavns omegn

Workplace


Contact
Nicolai Christian Bartholdus Jensen 
 
 
 
Share/Print